|
Hvad gør
du, når tv eller radio ringer, og du skal på med kort
varsel? Peter Horn har med udgangspunkt i sin ekspertise i
personlig branding prøvet det og fortæller her om sine
erfaringer: "Det handler om at have respekt for mediet,
seerne eller lytterne og de øvrige medvirkende. Man skal have
tid til at forberede sig grundigt og også vurdere, hvordan
man vil fremstå. Samtidig skal man også kunne sige nej, hvis
man ikke kan stå inde for indholdet eller programmet."
Mere i lønposen og mere
prestigefyldt job. Hvis du arbejder bevidst med dig selv, kan
du hente op til tre millioner kroner mere i dit arbejdsliv.
Det skriver gratisavisen 24timer om et interview med Peter
Horn:
Det gode job og den høje løn
kommer ikke af sig selv. Du kan hjælpe dig selv rigtigt godt
på vej ved at sørge for, at de rigtige folk ved, hvad du
kan.
»Hvis du bevidst arbejder for at
brande din personlighed og dine færdigheder over for chefer
og kolleger, vil du opnå tilbud om bedre stillinger og kunne
tjene op mod 1-3 millioner kroner mere i livsløn,« siger
ledelsesrådgiver Peter Horn, forfatter til bøgerne
'Personlig branding', 'Top of mind' og 'Brænd igennem'.
Du skal med andre ord se dig selv
som en vare og begynde at markedsføre dig selv. Vær synlig
»For at få tilbudt en bedre
stilling er det ikke nok at gøre sit arbejde godt. Over for
kolleger og chefer er det nødvendigt at synliggøre, at man
gør et godt job. Så bliver man bemærket og kommer i
betragtning til bedre stillinger,« forklarer Peter Horn.
|
|
Sussi
la Cour arbejder koncentreret med sit personlige brand.
Hun har flyttet sig fra at være filmstjerne i den
erotiske genre over sitcom-skuespiller i TV2s
"Langt fra Las Vegas" pg direktør for en
lingerivirksomhed til rådgiver i forandringsledelse og
på vej mod en akademisk grad - Master i
Oplevelsesledelse. |
|