|
"Supermarkedet. En ny, spændende vare. Et blik på
varedeklarationen for at kende indholdet. Vi vil
sikre os, at det er, hvad det giver sig ud for og at
vi kan tåle det.
Men – hvor mange af os er bevidste om vores
”personlige varedeklaration”?" Det spørger Peter
Horn i sin blog om personlig branding i Avisen.dk.
"De færreste af os kan angive, hvorledes vi mentalt
er sat sammen. Det er synd og skam; ved at være
bevidst om, hvad ”man har i sig” er man også bedre
til at ”give, hvad man har i sig”.
Ved at bruge den personlige varedeklaration kan man
derfor skabe sig overblik over, hvilke kvaliteter
man indeholder – og bedre give en dækkende
beskrivelse af, hvad man kan tilbyde andre i forhold
til personlighed og udviklede kompetencer.
At kende sig selv på denne måde kan være befordrende
for såvel selvtillid og selvværd. Det defineres af
virksomhedsfilosoffen Mogens Stiller Kjärgaard
således:
”Selvtillid er produktet af andres tillid til sine
evner. Selvværd er at hvile i sig selv og have
tillid til egen evne til at navigere i verden.
Selvværdet kommer med udviklingen af selvtilliden.”
Hvad du indeholder, bør du selv være den nærmeste
til at vide. Det kan f.eks. være:
25% gå-på-mod
25% intellekt
20% sociale evner
10% fysisk/psykisk kraft
10% humør
Den personlige varedeklaration kan du bruge til
selvundersøgelse, selvransagelse og selvevaluering:
Så har du klarhed over dine stærke sider og hvor du
er suveræn.
Vi er dynamiske
Varedeklarationen er ikke den endegyldige sandhed:
de fleste af os er i konstant mental bevægelse – vi
er dynamiske frem for statiske. Derfor vil
varedeklarationen altid kun være et snapshot af
tingenes tilstand.
Varedeklarationen kan du f.eks. bruge, hvis du skal
til samtale om dine fremtidige muligheder i din
virksomhed. Eller hvis du skal søge et nyt job.
Du kan forud for samtalen eller udfærdigelsen af
ansøgningen vurdere, hvordan dit indhold passer til
stillingen – og vurdere, om du skal ændre på din
prioritering for bedre at nå dine mål.
En anden selv-test, der har stor værdi, er den
personlige markedsanalyse. Den giver svar på, hvad
andre mener om dig: Din chef, dine kolleger, dine
medarbejdere eller praktikanter, din familie og dine
venner.
Nu kan det være svært at gå til sin chef og spørge:
”Kære chef, hvad synes du i grunden om mig?”
Derfor er det bedre at tage udgangspunkt i løsning
af en konkret opgave og spørge ind til dens
resultat: ”Hvordan blev det modtaget? Kunne vi og
jeg have gjort noget bedre?”
Man vil sikkert også få nogle ret intetsigende svar,
hvis man spurgte sin partner: ”Synes du jeg er en
god partner?” – men spørger du ind til, hvordan
parforholdet fungerer og hvad både du og din partner
kan gøre for at forbedre det, får du ofte et godt
svar.
På den måde har du med din personlige
varedeklaration og din personlige markedsanalyse et
par gode redskaber til at finde frem til, hvad du
indeholder, hvad andre mener, du indeholder – og
hvordan du nogle gange kan skabe større
overensstemmelse mellem de to faktorer.
Resultatorienteret CV
Du kan f.eks. bruge det, hvis du vil gå efter et nyt
job: prøv at gøre dit CV resultat- og
præstationsorienteret i stedet for at opremse, hvad
du har haft af stillingsbetegnelser og
arbejdsområder i den ene og den anden stilling.
Du kan også bruge det, hvis du vil have større
udfordringer i det nuværende job.
Da sangeren og musicalstjernen Stig Rossen havde
spillet hovedrollen som Jean Valjean i musicalen
”Les Misérables” for fulde huse i London flere
hundrede gange, begyndte det at kede ham usigeligt.
Han brugte derfor sin personlige varedeklaration til
at revitalisere sig selv: Ved at sætte fokus på en
ny detalje forud for hver forestilling – en
medspiller, replik eller en publikummer – fornyede
han sin præstation aften efter aften."
---
Læs mere:
www.avisen.dk
|
