|
De nye
hold veluddannede unge vælger i stigende omfang karrierer,
der indebærer mulighed for en vis berømmelse. ”Det er ude
at være firmaets mand og inde at synliggøre sig på basis af
sin virksomhed,” siger ledelsesrådgiver Peter Horn, der
ekspert i personlig branding.
Glem alt om at finde veluddannede
unge, der vil tjene firmaet i tykt og tyndt og lade sig
belønne med et guldur efter 25 års trofast tjeneste: De
fleste af de godt 25.000 unge, der nu forlader universiteter
og handelshøjskoler med en videregående uddannelse, vil
helst gøre karriere i virksomheder, der giver dem mulighed
for at opnå en vis berømmelse.
”Det er ude at være ”firmaets
mand” og inde og inde at synliggøre sig på basis af sit
job og sin virksomhed,” konstaterer ledelsesrådgiver Peter
Horn, der på basis af bøger som ”Personlig branding”,
”Brænd igennem” og ”Top of Mind” er en af Europas
førende eksperter i personlig branding. Han har i en
årrække holdt foredrag og gennemført seminarer for i
hundredevis af veluddannede unge på handelshøjskoler,
universiteter og i virksomheder, og billedet er entydigt: De
unge ved, at et stærkt omdømme ofte bidrager mere end
faglige kompetencer til topplaceringer i både den private og
offentlige sektor.
Idolstatus
rykker
Baggrunden for de unges større forventning til
eksponering i jobbet har sammenhæng med, at topledere nu
udgør op mod 60 procent af en virksomheds samlede omdømme.
|
|
Det
er ude at være firmaets mand og inde at synliggøre sig
på basis af sin virksomhed,” siger ledelsesrådgiver
Peter Horn, forfatter til bl.a. "Personlig
branding" (Omslag: Mads Kastberg). |
|
”Erhvervslederne har i de senere år
opbygget deres egen X-faktor, primært med medierne som dommere.
Dermed har forholdsvis få erhvervsledere opnået en stjernestatus,
der gør dem næsten urørlige. Meget betegnende er det navne som
Nils Smedegaard Andersen fra A.P. Møller – Mærsk, Jørgen Buhl
Rasmussen fra Carlsberg, Ditlev Engel fra Vestas, Lars Rebien
Sørensen fra Novo Nordisk og Stine Bosse fra TrygVesta, der tegner
nogle af de stærkeste profiler. Men samtidig er det interessant at
se, hvordan entreprenørerne og iværksætterne blander sig med
denne gruppe. Til dem hører Lars Larsen, Martin Thorborg og Malene
Birger. Og så er der de berømte berygtede som Claus Riskær
Pedersen, Kurt Thorsen og Peter Linck, som har formået at fastholde
og endog udbygge deres kendskab, fordi berømmelse avler
berømmelse,” siger Peter Horn.
Virksomhederne
støtter
Virksomhederne støtter i en vis udstrækning de unges
jagt på omdømmestatus. Det giver virksomhederne større status at
være synlige på mange niveauer, og de kan samtidig bruge de unge
karriereløvers jagt på synlighed til at vurdere, hvor gode de
opadstigende stjerner er til at optræde i rampelyset og advokere
for deres sag.
”Opbygning af det personlige image
tæller i lige så høj grad som lederegenskaber, driftsresultater
og den faglige platform,” siger Peter Horn, der definerer
personlig branding som ”den offentlige gengivelse af din
personlighed og dine færdigheder i den udformning, der fremmer dine
mål bedst muligt”.
|
Sådan
bliver du synlig
1.
Personlig branding er at synliggøre sine værdier
for andre. Værdierne fastsættes
bl.a. gennem
en personlig varedeklaration og
markedsanalyse.
2.
Læg en brandingstrategi på 3-5 år –
med gennemførelse og en plan B.
3.
Find ambassadører in- og eksternt og brug
dem aktivt.
4.
Opbyg stærke forretningsrettede netværk.
5.
Vær vedvarende synlig i medier, samt in- og
eksternt i virksomheden.
|
|
|