|
Personlig branding tager sit udspring i
den amerikanske managementguru og -skribent Tom Peters artikel
"The Brand Called You" i Fast Magazine, august 1997 - Læs
artiklen her.
Tom Peters sluttede artiklen med: "It's this simple: You are a
brand. You are in charge of your brand. There is no single path to
success. And there is no one right way to create the brand called
You. Except this: Start today. Or else."
I Danmark udgav Børsens Forlag i 2004
ledelsesrådgiveren og forfatteren Peter Horns bog "Personlig
branding", der satte fokus på individets mulighed for at
synliggøre sig i henhold til denne definition: "Personlig
branding er den offentlige gengivelse af din person og dine
færdigheder i den udformning, der fremmer dine mål bedst
muligt."
Peter Horn skrev i forordet til bogen:
"Vi lever i en verden, hvor vores forudsætninger er ved at
være så ens, at det, der adskiller os mest, er vores personlighed.
I fremtiden vil personligheden også ofte spille en vigtigere rolle
for os end vore faglige kompetencer. I hvert fald hvis vi hører til
den gruppe mennesker - i Danmark vel godt 100.000 - der har
besluttet sig til at gøre karriere i ledelse (...). For mange vil
personlig branding være forudsætningen for overhovedet at kunne
gøre karriere. Det er ikke længere nok at passe sit arbejde og så
tro, at belønningen kommer af sig selv. En del af arbejdet er at
gøre opmærksom på, at man ikke blot passer sit job, men at man
gør det suverænt."
"For
mange vil personlig branding være forudsætningen for overhovedet
at kunne gøre karriere. (...) En del af arbejdet er at gøre
opmærksom på, at man ikke blot passer sit job, men at man gør det
suverænt." Peter Horn, Personlig branding
Den personlige
varedeklaration
I "Personlig branding" og i efterfølgende
bøger, "Brænd igennem" (2005) og "Top of Mind"
(2007) har Peter Horn introduceret begrebet som "den personlige
varedeklaration" og "den personlige markedsanalyse".
I "varedeklarationen" skal man gøre rede for, hvad man
indeholder, og i "markedsanalysen" skal man finde frem
til, om der er overensstemmelse mellem selvopfattelsen og den
opfattelse, andre grupperinger har af én. Tillige med en øvelse,
hvor man bestemmer sin "suverænitet" fører det frem til,
hvad man har at byde på i samspil med andre. Peter Horn
understreger således, at personlig branding oftest vil være en
social aktivitet, der også indgår i det professionelle
karrierespil (Han udgav i 2005 på Børsens Forlag den opfølgende
bog "karrierespillet"´).
"Personlig branding" har
dannet udgangspunkt for konferencer, seminarer og kurser i Danmark,
Norge, Sverige, UK og Australien. Personlig branding indgår tillige
som fag på Masteruddannelsen i Oplevelsesledelse på Roskilde
Universitetscenter.
Peter Horn udkommer med en ny,
internationalt rettet engelsksproget version, "Personal
Branding", i 2008. Download kapitler fra bogen her.
---
Læs mere om emnet:
www.personalbranding.dk
www.karrierespillet.dk
www.peterhorn.dk
www.ruc.dk/mol
|