|
"Karrieremagasinet
CV bringer i oktober-udgaven et 14 siders tema om personlig
branding. I et interview perspektiverer Peter Horn, forfatter
til "Personlig branding" og en række andre bøger
om ledelse, synliggørelse og karrierespil, emnet.
I interviewet siger Peter Horn bl.a.:
- Mange kvinder sætter sig ned, hvis tingene ikke lige
lykkes, og siger, at det var sørme ærgerligt, det kan også
være, det er sjovere at gå og løfte på låget til
kødgryden derhjemme. Mange kvinder har en mere ydmyg tilgang
til at opnå sine mål end mænd, og det er der ikke brug for
i dag, siger Peter Horn, der mener, at de fleste af Danmarks
karrierekvinder er for dårlige til at synliggøre sig selv,
og at de kunne lære meget af personlig branding.
- De burde skynde sig at sige farvel til Flinkeskolen,
droppe Janteloven og komme ud over stepperne. Det nytter ikke
noget at være dygtig, velbegavet og godt uddannet, hvis man
ikke tør vise, hvad man indeholder. Mændene har indtil nu
været bedst til at brande sig personligt, fordi de er gode
til at fortælle om egne bedrifter, uden at det hele lyder som
’pral’. Hvis kvinderne skal være på niveau, må de kunne
gøre det samme - og endnu mere overbevisende, for deres
resultater er jo ofte bedre. Det er der bare ingen, der ved!
siger Peter Horn.
|
|