Konferencen: Personlig branding er at synliggøre det suveræne
Talerne var aktører fra den professionelle scene med vidt forskellig baggrund, dog med det til fælles, at de kunne tilføre en vinkel på, hvordan man brander sig selv. Derfor mødte man en ledelsesrådgiver med baggrund i journalistik, psykologi og dramaturgi, en rådgiver med en dr. theol. og mag. art. i filosofi, en headhunter med en fortid som major og en HD i tornystret, en redaktionschef med både journalistisk og driftsmæssig indsigt, en amerikansk kommunikationsrådgiver med en engelsk baggrund hos Reuters - og en adm. direktør, der med begejstring har implementeret det hele - og tjent en formue i både penge og arbejdsglæde til sin virksomhed.
Af Ulf-Erik Lett
Det er de færreste fagbøger, der får så stor mediebevågenhed som ledelsesrådgiver og forfatter Peter Horns bog "Personlig branding". TV, radio og en førende dagblade og fagblade har haft interviews og anmeldelser. Det har også stimuleret interessen for selve emnet "personlig branding" - og derfor var der rigtig mange tilmeldinger fra primært målgruppen - de 100.000 på vej op ad karrierestigen - ved konferencen "Personlig branding" 13. maj på Copenhagen Business School i Dalgas Have på Frederiksberg, arrangeret af CBS og Børsens Forlag.
|
|
Talerne var aktører fra den professionelle scene med vidt forskellig baggrund, dog med det til fælles, at de kunne tilføre en vinkel på, hvordan man brander sig selv. Derfor mødte man en ledelsesrådgiver med baggrund i journalistik, psykologi og dramaturgi, en rådgiver med en dr. theol. og mag. art. i filosofi, en headhunter med en fortid som major og en HD i tornystret, en redaktionschef med både journalistisk og driftsmæssig indsigt, en amerikansk kommunikationsrådgiver med en engelsk baggrund hos Reuters - og en adm. direktør, der med begejstring har implementeret det hele - og tjent en formue i både penge og arbejdsglæde til sin virksomhed.
|
Han gjorde det Peter Horn, der var den første taler, præsenterede baggrunden for sin bog som en professionel nysgerrighed for, "hvorfor nogle ledere er synlige, og hvad de i grunden får ud af at være det". I en verden hvor vi ligner hinanden mere og mere på vore kompetencer, er det der adskiller os mest vores personlighed. Derfore er det i udpræget grad den, vi skal satse på. "Man skal tro, at man er noget - og man skal også vise det!" Peter Horn havde en personlig vision, "som jeg finder det velvalgt at fremføre netop her - på Copenhagen Business School. Det er at få "Personlig branding" etableret som et fag - på linje med alle andre - på alle de videregående uddannelser. Det er lidt fantastisk, at vi lader unge mennesker bruge år af deres liv på at læse sig dygtige - uden at de samtidig får de personligt sælgende kompetencer med. Det er næsten som at skrive en bog med usynligt blæk - hvem gider læse den? |
|
Lad mig citere Politiken: "Ledigheden for akademikere under 30 år er fordoblet siden udgangen af 2001. Hver sjette akademiker under 30 år stod uden job ved udgangen af marts." Det vil altså sige, at 12.600 akademikere var uden job på dette tidspunkt. Det svarer til, at godt 1 ud af 15 er ledig. Eller at over 6 herinde er det.
Man kunne godt ønske sig for de mennesker - og for samfundet - at de var kommet lidt bedre i gang. Det kunne sådan et fag i "personlig branding" måske hjælpe lidt på. Tænk over det. Gør noget ved det."
|
|
Afdæk dine sande talenter "Hvis du virkelig vil være god til det du laver, er det ikke nok at vide, hvad du er god til. Du skal vide hvad du er suveræn til, og det skal være autentisk. Hvis du vil nå fra din initiale situation til opfyldelsen af dine drømmes mål, må du afdække dine sande talenter og skabe en vision." Visionen er helt central for Mogens Stiller Kjärgaard. Man skal styre uden om fælder som at skabe prognoser og utopier, når man skal opstille visionen. Prognoser er blot en fremskrivning af livet på baggrund af din nuværende situation, og en utopi er dagdrømmerier. Skal du skabe en vision må du opstille årsagen og afdække virkningen. Det kræver både vilje, handling og konstant tilførsel af forventninger til dig selv og fremtiden. |
Hvad kan du egentligt?
"Det kan måske lyde noget løst - men faktisk er det ligetil.
Ild i kaminen, rødvin i glasset, send resten af familien i biografen og
tænk så lidt over, hvad det er, du egentligt kan og vil med dig
selv." Det anbefalede Niels Bentzen, direktør og partner i executive
search virksomheden Amrop Hever, i en hands-on præget tilgang til,
hvordan vi ved at brande os selv kan dreje karrieren ind på det spor vi
søger.
Niels Bentzen understreger at personlig branding ikke kan stå alene. Hårdt arbejde og konstante resultater skaber en substans. Branding giver indpakningen, og til sammen giver de merværdi. Han skelner mellem intern og ekstern branding. Internt skal resultaterne præsenteres og kompetencerne synliggøres - men på en sober måde. Drop jeg-formen, brug vi-formen og husk så det interne netværk. Det er dit netværk, der skal hjælpe dig til at nå dine mål. Eksternt er netværket igen i fokus. Dine professionelle forbindelser skal kende dig, og hvad du står for. Personlig branding skal bruges til positioneringen, og du skal som en mærkevare markedsføres - men autentisk.
Kortere vej til spalterne, end man tror
At drikke kaffe med kolleger på arbejdspladsen er overskueligt, men
at blive set og hørt offentligt kan virke svært.
For mellemledere i mindre virksomheder kan der synes langt til talerstolen i de offentlige fora - og dog. Marianne Gram, redaktionschef på Politiken, forklarer, at "der er kortere vej til spaltepladsen i aviserne, end de fleste går og tror".
Pressemeddelelser er en udmærket måde at komme i avisen på, og skriver du dem godt og med tilstrækkelig information, kommer de også i - ofte som notitser. Bl.a. fordi de helst kun skal fylde, hvad der svarer til en tredjedel A4.
Derefter leverede hun en sand kogebog for "personlige brand'ere" i, hvad der skal til, hvis du vil høres gennem i medierne, og konklusionen var ligetil:
"Hvad du sender ind behøver ikke være revolutionerende nyheder. Holdninger er også i orden. Så længe du opfører dig sobert overfor journalister og skriver et forståeligt dansk, skal du nok blive hørt, når du har noget interessant på hjertet." Man skal huske, at henvendelser med "jeg" er "yt", mens pressemeddelelser, hvor man omtaler sig selv i 3. person er "in".
Et relevant spørgsmål er nu: Kan man ikke sende for mange pressemeddelelser? Spørgsmålet kom fra en tilhører i salen, og svaret faldt prompte fra Marianne Gram: "Skriver du det samme om og om igen, spilder du vores og din egen tid. Men har du noget nyt at fortælle, skal du nok komme på ofte - også selvom du har meget på hjertet."
Se udover grænserne
"I disse globaliserede tider kan det være hensigtsmæssigt,
både for din karriere og din forretning, at se udover grænserne. For
selvom Danmark er fuldt af talent, er danskerne fuldstændigt usynligt i
udlandet," mente kommunikationsrådgiver Sten Stovall, der har en
fortid som redaktør hos Reuters og Bloomberg i London.
"Det kræver egentligt ikke så meget af dig. Hvis du prøver at sætte dig i en journalists sted, bliver det hurtigt klart, hvad det kræver af dig. Først skal du dog udvælge de rigtige medier, der har de læsere du vil nå ud til. En journalist er lige så afhængig af dig som kilde, som du er af de nyheder han leverer. Kan du tænke kreativt, levere en nyhed og sætte den i en kontekst og samtidig være en pålidelig kilde, så har du lynhurtigt banet vejen for en plads i medierne. Når du en gang er inde, og du samtidigt fremstår som pålidelig, så vil en journalist bruge dig igen."
Herefter leverer Sten Stovall en opskrift bestående af 11 punkter om, hvordan du kommer i medierne. Den indbefattede hvordan et tillidsforhold til en journalist bygges op, men også hvilke typer af historier som journalister særligt gerne vil høre. "Hver gang du er på skal du huske fire kodeord: Kreativitet, simplicitet, lidenskab og kontekst."
Et af hans eksempler var danske Børge Ruby, der efter en international karriere inden for catering nu er en af de største restaurationsejere i Manchester, hvor han har opbygget et helt imperium, baseret på dansk mad.
Faktas succes - det tog mere end 5 min.
Konferencens afrundende taler var Claus Jensen, adm. direktør for
Fakta. Oven på teori og gode råd er der intet som en god case, der
sætter tingene i relief.
"For syv år siden var Fakta synonym med: umotiverede medarbejdere, utilfredse kunder og dårlig medieomtale. Virksomheden var samtidig hermetisk lukket for pressen," sagde Claus Jensen, der fremstod dynamisk, engageret og meget konkret i sine budskaber.
| "Noget radikalt måtte der ske og det skete: Synlighed og åbenhed skulle implementeres og nye værdier formuleres: Tillid, konsekvens, humor, stolthed og ansvar skulle være det nye omdrejningspunkt. Fakta skulle være et brand. Et middel var intern og ekstern personlig branding. Internt skulle alle medarbejdere kende ledelsen. Alle skulle kunne maile til ledelsen og høre nyt fra ledelsen gennem nyhedsbreve. Ledelsen skulle deltage i medarbejdernes hverdag. Samtidig skulle en masse arrangementer være med til at opbygge en korpsånd i den ellers så decentrale virksomhed. Eksternt ville Fakta høres og ses i medierne, hver gang det var muligt. Midlet var pressemeddelelser, nyhedsbreve, personlig kontakt, invitationer til besøg og et pressesite - og der skulle være events i Fakta. Det har samlet givet en enorm synlighed i medierne. Resultaterne har ikke ladet vente på sig: over 9 ud af 10 medarbejdere er stolte af deres arbejdsplads og et underskud på 51 mio. DKK i 1997 er blevet vendt til et overskud på 93 mio. DKK i 2003." |
|
---
Bogen "Personlig branding" er udgivet af Børsens Forlag og
koster 455 kr. incl. moms. Den kan købes på http://www.borsensforlag.dk.
---
Peter Horn holder sammen med Mogens Stiller Kjärgaard, Niels Bentzen, Dan
Larsen og Sten Stovall individuelt designede kurser for virksomheder og
organisationer i personlig branding. Kontakt Peter Horn for nærmere
information: Tel. (+45) 33 93 32 55 eller send en mail - info@peterhorn.dk.