Peter Horns nye bog Vision minus status =
strategi, er baseret på virksomhedsfilosoffen,
dr.theol. og mag.art Mogens Stiller Kjärgaards
lov om revitalisering af mennesker og
virksomheder.
LOVEN LYDER: VISION ÷ STATUS = STRATEGI
Denne teori formulerer Peter Horn også i loven
om Mogens Stiller Kjärgaards timeglas. Den
handler om erkendelse og om at tage ansvar for
egen fremtid og egne handlinger. Loven omfatter
bevægelsen fra, at livet er sevet ud, til et nyt
liv opstår:
"Mogens Stiller Kjärgaards timeglas omfatter den
mentale situation, at et menneskes muligheder er
løbet ud fra det øvre mulighedernes rum til det
nedre begrænsende rum. For at revitalisere sig
skal mennesket vende timeglasset og dermed opnå
uprøvede muligheder. Ellers vil mennesket være
fanget i et fastlåst univers eller gå til
grunde."
Peter Horn giver læseren indblik i Mogens
Stiller Kjärgaards erfaring fra et langt liv som
virksomhedsrådgiver. Sammen med en lang række
cases fra ind- og udland rummer Vision minus
status = strategi inspiration til den
virksomhed, der har brug for inspiration til
revitalisering.
Anmeldelser
"Det
er en yderst interessant og usædvanlig bog.
[...] Interessant, fordi man får en levende
fornemmelse af, hvem denne Mogens Stiller er,
hvordan han arbejder og tænker, og man får en
helt klar fornemmelse af og en eksemplificering
af, hvor fantastisk berigende og nyttigt det kan
være for et område eller en virksomhed, at en
person fra en helt anden verden kommer på besøg
- og f.eks. stiller en række spørgsmål, som man
ikke er vant til." 5 stjerner ud af 6,
Professor Steen Hildebrandt, Dagbladet Børsen
"Bogen understreger
behovet for den visionære leder, der kan give
virksomhedens ansatte forventninger og dermed
energi og engagement til at gennemføre den
strategi, der er en konsekvens af visionen."
Ulla Bechsgaard, Lederne
"Peter Horn giver i
bogen indblik i Mogens Stiller Kjärgaards
erfaring fra et langt liv som
virksomhedskonsulent og udbygger emnet med en
lang række cases om såvel virksomheder som
ledere fra ind- og udland - tillige med flere
akademiske tilgange. Emnet er alvorligt, men
Peter Horn og Mogens Stiller Kjärgaard har skabt
en bog, der er velskrevet, humoristisk og fuld
af visdom."
Lederskabsmagasinet.net
"Så hvis din
virksomhed er kørt fast, eller har brug for
inspiration til nye landvindinger, giver Peter
Horn her et spændende indblik i Mogens Stiller
Kjärgaards erfaring fra et langt liv som
virksomhedsrådgiver."
WOW - Women on their Way
Download kapitel