Om bogen
Man siger, at talent vil frem, men uden de
rigtige værktøjer og den rette timing kan det
være svært at få en chance for at vise sit
talent.
Personlig branding er blevet stadig vigtigere -
og ofte en forudsætning for at overskride
grænsen mellem at være god og suveræn. Det
handler ikke bare om at blive berømt og komme i
bladene. Personlig branding handler om at få de
rigtige til at lytte, når man har noget på
hjerte f.eks. dem, der betyder noget for ens
videre karriere.
Vi lever i en verden, hvor vores forudsætninger
er så ens, at det, der adskiller os mest, er
vores personlighed. I fremtiden vil
personligheden ofte spille en vigtigere rolle
for os end vore faglige kompetencer. I hvert
fald hvis vi hører til den gruppe mennesker - i
Danmark vel godt 100.000 - der har besluttet sig
til at gøre karriere i ledelse.
Håndbogen Brænd igennem er en kort sammenfattet
og opdateret udgave af Personlig branding, der
udkom på Børsens Forlag i 2004 (udsolgt) og i 2.
oplag 2005.
Anmeldelser
"Bogen
er fin til at give den første introduktion til
et emne, der kan virke lidt kunstigt og smart;
men som jo i virkeligheden er blevet brugt
overalt og til alle tider, også før begrebet
blev kaldt branding. Bogen kan læses af enhver,
der ønsker at gøre opmærksom på sig selv i
erhvervsmæssig sammenhæng."
Jette landberg, Lektørudtalelse
"Har man brug for
inspiration til at komme i gang med sin branding
eller bare har lyst til at snuse til temaet, så
er denne lille bog den helt rigtige begyndelse.
Bogen er skrevet i en læsevenlig form, og Peter
Horn har fundet en fin balance, så den på den
ene ide ikke er tynget af teori, men på den
anden ide aldrig bliver let og ligegyldig."
Sif Rishøj, Computerworld