Presse/Press 2011-2012                             

Kontakt Peter Horn om personlig branding, ledelse og medier
---
Er du tilknyttet dagspresse, tv, radio eller internetmedier, er du velkommen til at kontakte Peter Horn, der har ekspertise i personlig branding, indre barrierer, ledelse og medier. Peter er en af Europas førende eksperter i personlig branding og har skrevet bøgerne "Personal Branding", "Top of Mind", "Brænd igennem" og "Personlig branding".

Han har beskæftiget sig indgående med ledelse og er rådgiver i resultatrettet ledelse og kommunikation. Han modtog 2010 den første Master i Oplevelsesledelse Prisen for sin indsats for uddannelsen på Roskilde Universitet - også for bøgerne "Experience Leadership in Practice" og "Oplevelsesledelse i praksis" - med uddannelsesleder, lektor Jens Friis Jensen og uddannelsens advisory board - www.ruc.dk/mol .

Alle bogtitler findes på www.karriereledelse.dk .

Peter er i repræsentantskabet for Den Danske Publicistklub. Han har været i redaktionen af Dansk Presse og Markedsføring; produceret tv-programmer til bl.a. DR1 og DR2, SBS/Kanal2 og det internationale TV-E; været redaktør i P1 (søfart) og tilknyttet Berlingske NyhedsMagasin, Berlingske Søndag (forsider), Morgenavisen Jyllands-Posten (indblik, markedføring) og Børsen (marketing).

Han stiftede og ledede 1999-2005 organisationen Executive Business Networking, der havde til formål at fremme kvinder i ledelser og bestyrelser og udgiver forsat Executive Magazine om ledelse, karriere og branding.

Du kan kontakte Peter på M. +45 40 46 78 98 eller på ee@peterhorn.dk - Referencer i uddrag findes her: www.peterhorn.dk

   
         
Få succes med din jobjagt
---
Redaktionen – Jobbank.dk - Akademikernes Jobbank, marts 2012
---
Personlig branding kan hjælpe dig med at finde frem til, hvilke personlige værdier du kan sætte i spil i din jobsøgning. Du skal finde ud af, hvem du er, set såvel inde- som udefra. Det første skridt i den proces er at se på, hvilke egenskaber du har.
---
Læs den fulde artiklen her:
http://jobbank.dk/karrierenet/?act=vis/54774

Peter Horn i TV2 News om bestyrelsesskandalen i  DONG
---
Studievært Kirsten Palmer, TV2 News, 29. marts 2012
--
I interview med studievært Kirsten Palmer fortalte han ud fra sin ekspertise i personlig branding om, hvorledes DONGs magtfulde bestyrelsesformand Fritz Schur og den afgåede adm. direktør Anders Eldrup – forklaring I: fratrådt efter gensidig overenskomst, forklaring II: fyret eller forklaring III: selv gået – kunne have undgået den omsiggribende skandale: De burde have indgået en ordentlig aftale straks fra start – og dermed lukket ned for den skandale, der kan belaste virksomheden, der har en omsætning på 56 mia. kr. og 6.000 ansatte.

Han  fandt, at de tos optræden mindede om to drenge, der var i slagsmål i børnehaven. Han tog afstand fra advokatundersøgelserne som andet end partsindlæg. Adspurgt, hvorledes sagen har påvirket de to kombattanters brand sagde han, at sagen kun  har præsteret tabere. Han understregede betydningen af, at den ny adm. direktør og bestyrelsesformanden har en stærkt tillid og tiltro til hinanden og understregede endnu engang, at virksomhedens tarv måtte komme før personspørgsmål.
---
Se indslaget:
www.tv2.dk


Få succes i din karrierejagt
---
Journalist Thomas Møller Christensen – studie- og karrieremagasinet Moment, marts 2012
---
Det trængte arbejdsmarked har øget konkurrence om jobbene og selv med en lang videregående uddannelse hr du ingen garanti for at få et job med det samme. Men fortvivl ikke, for Moment har talt med to eksperter, der forklarer, hvordan du får succes med jobjagten. Læs artiklen her: Moment
---
Læs mere:


Det er hårdt at leve med konstante forandringer,
men også meget levende
---
Journalist Tine Sandorf – månedsmagasinet IN, januar 2012
---
Månedmagasinet IN har over 10 sider interviewet Sussi la Cour om forandringer – fra stjerne i den erotiske genre til forandringsrådgiver og masterstuderende i oplevelsesledelse på Roskilde Universitet. Sussi la Cour er blandt de mange, Peter Horn har rådgivet om karriereledelse og personlig branding i ind- og udland. Her er, hvad han citeres for i IN om sin klient:
 
“Sussis udfordring har været at komme fra den ene bås og videre til den næste. Hun har et stærkt brand, og hendes personlighed er stærkere end hendes ’frække fortid’. Hun holder aftaler og er et ordentligt menneske med udpræget gode manerer og fine sociale egenskaber. Hun er stærk i modvind, og det har hun haft noget af. Hun er som sivet: bøjelig, men ikke føjelig. Og så er hun underligt nok snerpet.”
---
Læs mere:


Valuta for velgørenhedspenge
---
Journalist Lea Pagh – Indblik, Morgenavisen Jyllands-Posten, 18. december 2011
---
Prins William gør det. Kronprinsparret gør det. De amerikanske skuespillere Brad Pitt og Angelina Jolie gør det ganske ofte. Går til middage til fordel for velgørende formål. I en økonomisk afmatningstid er den angelsaksiske tradition også vandret til Danmark.
 
Velgørenhedsmiddagene er kommet for at blive i Danmark, vurderer Peter Horn, der er kommunikationsrådgiver med fokus på personlig branding. Ikke alene kan velgørende organisationer og private firmaer brande sig positivt og markere sig på markedet, men også privatpersoner styrker deres personlige brand med en plads ved de runde borde.
 
»På den måde kan nogle mennesker styrke deres brands ved at vise, at de giver penge til gode formål, mens de samtidig har mulighed for at møde mennesker, som de gerne – eksempelvis i forretningsøjemed – vil tale med under mere uformelle rammer.«
 
Peter Horn peger på, at højtstående forretningsmænd og -kvinder kan bruge de bløde værdier positivt til deres professionelle brand.
---
Læs mere:

Skil dig ud i din  fritid
---
Redaktionssekretær Søren Nielsen – Penge og Privatøkonomi, november 2011
---
Fritidens personlighed: Udholdenhedssport siger også meget om din personlighed. At presse kroppen til de lange distancer i en Ironman eller en maraton kan ifølge Peter Horn vise meget om din vilje og beslutsomhed. han er ledelsesrådgiver og forfatter til fire bøger om “Sådan skaber du dit personlige varemærke”, hvoraf den seneste er den engelsksprogede “Personal Branding”. Du kan således bruge det som et strategisk greb i din karriere (...).
 
“Løber du en maraton, er du god til at løbe langt og vise taktisk udholdenhed. Er du formand i en forening og øger medlemstallet dramatisk, er du god til at skabe rammer og sælge billetter,” siger han.
---
Læs mere:

Det siger din fritid om dig
---
Redaktionssekretær Søren Nielsen – Penge og Privatøkonomi, november 2011
---
F
Forfatter Peter Horn har skrevet “Sådan skaber du dit eget varemærke” og giver her sit bud på, hvad din fritid sender af signaler. Udgangspunktet er, at du er en mand omkring 40 år, som søger en stilling som mellemleder.

Maraton (...) den ensomme ulv. Golf (...) konkurrenceelement, men også en vis form for socialitet og uformel networking. Frivilligt arbejde (...) I mange foreninger foregår der et hårdt politisk spil bag kulisserne. Mestrer du det (...) kan du også klare de fleste situationer på jobbet.
---
Læs mere:

Guide: Sådan bliver du synlig på jobbet
---
Jourmalist Charlotte Pries Jensen, HK Handelsbladet nr. 10, 2011
---
Du kender det sikkert. I løbet af en travl arbejdsuge har du nok at gøre med at fylde varer op, arbejde i kassen eller plukke varer fra lageret. Alligevel kan det godt betale sig at gøre dig synlig over for kunder, kolleger og din chef. Synligheden kan være en stor hjælp, næste gang du skal forhandle løn med chefen.
- Der er mange måder at gøre dig synlig på. Det vigtige er, at andre opfatter dig som en god holdspiller, og at du er dig selv, lyder det fra Peter Horn, der er forfatter, karriererådgiver og ekspert i personlig branding. (...) Løsningen er ifølge Peter Horn at være synlig mandag til fredag. I artiklen fortæller han hvordan.
---
Læs mere:


P1: Interview om Kierkegaards personlige branding – 2013
---
Studievært Ole Brinch, DR P1 Morgen, 17. maj 2011
---
P1 Morgen 17. maj om markeringen af filosoffen Søren Kierkegaards 200 års fødselsdag i 2013 – ud fra  H.C. Andersen året i 2005: Det  kostede 231 mio. DKK – og endte i skandale.

Ekspert i personlig branding, Peter Horn, anbefaler målretning af aktiviteterne mod de godt 1.000.000 ud af verdens samlede befolkning på 7.000.000.000, som har interesse i Søren Kierkegaard. Og at året bruges til at perspektivere og opdatere Kierkegaards tænkning nu og frem - bl.a. ved at etablere en international, interaktiv portal og designe en stor konference i København, der skal bringe “nye Søren Kierkegaard’er”.
Samtidig skal året bruges til at understrege, at Danmark løbende præsterer personer, der gennem innovativ tænkning kan bidrage til at ændre verden til det bedre – også med eksempler i bl.a. H.C. Ørsted, Niels og Aage Bohr, August Krogh m.fl.
---
Indslaget kan høres her!


Avisen: Blog om personlig branding fra april 2011
---
Peter Horn, Avisen.dk, 14. april 2011 og frem
---
Peter Horns blog handler om personlig branding og bringes ugentligt på avisen.dk. Bloggen  har hver gang et kapitel i PDF fra bogen "Top of Mind", der er udsolgt fra forlaget. Kapitlet kan downloades og læses på skærm eller trykkes.
---
www.Avisen.dk


Derfor har alle dine venner et Søren Pind billede i dag
---
Journalist Julie Kofoed, bt.dk, 12. marts og B.T. 13. marts 2011
---
FACEBOOK: Flere tusinde har udskiftet deres profilbillede med et billede af den nye integrationsminister i protest-gimmick
---
(...) Hvis du undrer dig over, at der pludselig dukker et billede op af Søren Pind blandt dine venner på Facebook, er der en forklaring.

Danmarks nye integrationsminister har nemlig ved flere lejligheder givet udtryk for, at han går ind for assimilation (...) i stedet for integration. (...)

Ifølge kommunikationsrådgiver Peter Horn er denne gimmick dog noget, der gavner Søren Pind på længere sigt.

- Denne her gimmick skaber stor synlighed omkring Søren Pind. Det er til hans fordel, eftersom han har brug for hurtigt at markere sig som integrationsminister, siger Peter Horn og tilføjer:

- Desuden skal han forsøge at flytte fokus fra den belastende Birthe Rønn Hornbech-sag, og det lykkes med hans udmelding om assimilation. Så jeg tror, det er et helt bevidst træk.

Indtil videre har 14.233 bakket op om initiativet på Facebook (...)

---
www.bt.dk


Et helt almindeligt kedeligt program

---
Journalist Sisse Katrine Andreasen, Berlingske, 11. januar 2011
---
Mandag aften viste DR 2 dokumentaren 'En helt almindelig ualmindelig
familie' om statsminister Lars Løkke Rasmussen. Programmet bidrog ikke med
noget nyt, mener ekspert.

---
(...) Ifølge ekspert i branding Peter Horn, var der intet nyt i programmet,
og det gjorde hverken godt eller skidt for Lars Løkke Rasmussen.

- Der kom ikke nogen store nyheder frem, og det, der blev vist, har man
været rundt om før. Lars Løkke har været meget på i den seneste tid, og det
kan nærmest give en 'Løkke-forgiftning' - man kunne kalde det en 'u-Løkke'.
Befolkningen er mere interesserede i hans politiske side i øjeblikket på
grund af hele den politiske situation og det kommende valg, siger Peter
Horn.

Formålet med programmets kan fra Venstre have været at få statsministeren
til at fremstå som en mand af folket, mener Peter Horn. (...)

- Det er nødvendigt for politikere at være synlige, men jeg tror, at
interessen ikke er så stor for den her slags programmer, fordi politikerne
er blevet slidte. Det havde derfor været mere spændende tv, hvis Helle
Thorning-Schmidt eller Villy Søvndal havde haft mulighed for at
tilrettelægge programmet – en ny form for reality-tv med masser af gode
informationer og spænding.

---
www.berlingske.dk

I aften glatter Løkke ud
---
Journalist Sisse Katrine Andreasen, Berlingske, 10. januar 2011
---

DR 2 viser i aften en personlig dokumentar om statsminister Lars Løkke Rasmussen. Men programmet er politisk timet og fyldt med spin, mener ekspert.
---
I aften er det statsminister Lars Løkke Rasmussen, der inviterer hjem i stuen i Græsted, når DR 2 viser reportage-dokumentaren 'En ganske almindelig ualmindelig familie' i den bedste sendetid.(...)
 
Ifølge Peter Horn , der blandt andet har skrevet flere bøger om branding, er tendensen med politikernes personlige programmer et forsøg på at vinde sympati.

- Personlig branding af magthavere som fænomen stammer helt tilbage fra romertiden, hvor kejsere i det romerske imperium synliggjordes med buster. Nu vil politikere forsøge at opnå goodwill gennem tv dokumentarer og vinde større sympati blandt befolkningen. I aften vil Løkke Rasmussen bruge det til at glatte ud ovenpå den seneste tids politiske modvind. Det spændende er, om han vil vise på sine svage sider. Han vil have en fordel i at smide spindoktor-masken væk og vise nogle nye sider af sig selv som et autentisk menneske, siger Peter Horn , der dog er skeptisk overfor politikernes personlige dokumentarer.

- Portrætterne bliver nemt propaganda. Man viser ikke de negative sider, og der er sjældent meget spontanitet, så der ligger tydelig spin bag. Programmerne er en iscenesat virkelighed, som man ofte ikke bliver meget klogere af.