Presse 2005

 

Mænd under kniven for at pleje karrieren

Erhvervsbladet torsdag 4. august 2005

Ungdom. Mens kvinderne får skønhedsoperationer for deres personlige tilfredsstillelse, så gør flere og flere mænd det for at øge deres værdi på arbejdsmarkedet.

Den aktive erhvervsmand kan ikke længere have kvabset mave og have pludderhage. For at pleje karrieren får flere og flere erhvervsaktive mænd rettet på fremtoningen, så udseendet matcher følelsen af energi. I Danmark var udgiften via sygesikringen til plastikkirurgi i 2003 8,5 mio. kr. for mænd og 16,8 mio. kr. for kvinder. Der blev samme år foretaget 12.793 kontakter fra mænd og 24.528 kontakter fra kvinder i relation til plastikkirurgi. Men den største stigning sker på det private område.
- Det bliver mere og mere almindeligt, at mænd får foretaget forskønnende eller foryngende plastikkirurgiske indgreb i ind- og udland. Mens kvinderne i reglen gør det for det personlige velbefindende og for at tiltrække det modsatte køn, er mændenes baggrund primært at tage sig bedre og yngre ud, så deres værdi på jobmarkedet er større, siger Peter Horn, administrerende direktør for Peter Horn & Co., ledelsesrådgiver og forfatter til bøgerne "Personlig branding" og " Karrierespillet".
[En analyse, som Peter Horn & Co. har foretaget, viser, at trenden i Danmark om forskønnende plastikoperationer vil tage til i de kommende år - efter amerikansk mønster. Peter Horns skøn er, at der om ti år vil være 170.000 danskere, der hvert år får foretaget kosmetiske indgreb.

---
Læs mere:
www.erhvervsbladet.dk

 

Brug kvinderne rigtigt og tjen milliarder

Vi sidder på en guldgrube uden at bruge den. 
Det fastslår ekspert i strategisk ledelse.

Civiløkonomen Nummer 8 August 2005

Et bedre miks af kvinder og mænd i topledelsen af dansk erhvervsliv vil kunne forbedre virksomhedernes bundlinier med op mod 20 mia. kr. og øge statskassens skatteindtjening med ca. 13,5 mia. kr. om året. Det viser konsekvensberegninger, som en af landets førende rådgivere i strategisk, markedsrettet ledelse, Peter Horn, har udarbejdet sammen med en række specialister baseret på udenlandske undersøgelser i USA, Canada, Storbritannien og Norge. Men det emne og regnestykke, som ikke bygger på ligestillingsidealisme – kun på kolde fakta om den optimale udnyttelse af vores menneskelige kompetencer – er stadig anno 2005 ikke trængt ind i beslutningstagernes højborg. ”Vi har enorme uudnyttede ledelsesmæssige ressourcer blandt kvinderne på erhvervsmarkedet. Ressourcer, der vil kunne øge vores konkurrenceevne og skabe betydelige mer-resultater både for virksomhederne og samfundet, hvis man bare gad udnytte dem. De bedste kompetencer bør da være inde og ikke uden for dørene til direktions- og bestyrelseslokalerne”, påpeger Peter Horn.

Kvindelige ledere på vej frem
Antallet af kvindelige ledere stormer dog frem. De sidste fem år er det steget med 40 procent til godt 53.000, viser en ny Eurostat-undersøgelse. Fremskridt? Ja da, men eksplosionen af kvindelige ledere er overvejende sket inden for det offentlige, hvor antallet af kvindelige medarbejdere langt overstiger mændene. Desuden er der primært tale om lederstillinger på mellemniveauerne. Det privat erhvervsliv har endnu ikke fået øjnene op for de kvindelige kompetencer, for kun fire procent af bestyrelsesmedlemmerne i Danmark er kvinder, og procenten for kvindelige topledere er stadig ikke til at få øje på. Men der er da gang i den, trods alt. Nykredit har f.eks. øget kvinde-procenten inden for ledersegmentet (fra top til bund) fra ca. 14 procent til godt 20 procent i løbet af de sidste 10 år. Og sidste år var der kun 22 procent kvinder i positioner fra lovgivere over mellemledere til ledere i Danmark mod 46 procent i USA og 53 procent i Costa Rica, viser en ny international undersøgelse.

Folketinget fattet intet
Peter Horn & Co. forsøgte ihærdigt at få politikerne på tinge til at se de økonomiske og samfundsmæssige perspektiver i øjnene, da de præsenterede deres konsekvensberegninger og plan for at få drejet ligeberettigelses-processen ind på en konstruktiv bane ved at udnytte de gemte og glemte kvindelige kompetencer. De bad om 150 mio. kr. over fem år til at få hele Danmark til at forstå dybden af at udnytte de kompetencer, kvinderne sidder inde med, og smede dem sammen med mændenes til en stærkere helhed. Men nej. Der var lukket for pengekassen, selv om en skoleelev kunne se forrentningen af 30 mio. kr. over for en samfundsgevinst på op mod 13,5 mia. kr. om året. ”I dag bruger vi årligt ca. 17 mia. kr. til videreuddannelse af kvinder, men vi ønsker åbenbart ikke at få den payback, vi egentlig kan få. Jeg fatter ikke, at en Helle Thorning-Schmidt f.eks. ikke har fået øjnene op for, at hun her har en super mærkesag, der vil rykke hende og hendes parti fremad, da der som bekendt er flere kvindelige end mandlige vælgere i dette land”, siger Peter Horn. I Norge er man ifølge Peter Horn i gang med at lovgive om, at der skal være minimum 40 procent af hvert køn repræsenteret i norske aktieselskaber. I Sverige er regeringens krav minimum 25 procent kvinder i bestyrelseslokalerne. I Danmark er tallet som sagt kun fire procent. Udviklingen i vores nabolande er indtil nu gået hen over hovederne på beslutningstagerne her i landet. ”Der er åbenbart ikke penge til en investering, som vil give et meget stort afkast. Blot ved at udnytte de rige kvindelige kompetencer, som samfundet betaler dyrt for at udvikle. Og det er da gak i låget”, pointerer han.

Regn den ud
Nuvel, når politikerne åbenbart ikke vil, hvad kan virksomhederne så gøre selv? ”De kan regne ud, hvad en sammensmeltning af de bedste kompetencer ligegyldigt køn vil kunne skabe af økonomisk fremdrift. Lav et scenario af markedet, som det ser ud i dag og forventes at være nogle år ud i fremtiden. Brug så alle de bedste kompetencer til at opnå fremdrift. Hvis du har brug for kvindelige kompetencer til operationen, så brug dem”. F.eks. sælger Lego den overvejende del af sine legetøjsprodukter til drenge. Peter Horn forklarer videre, at der kun findes to-tre kvinder på Legos top 200-liste over ledere. I Legos topledelse og bestyrelse er der ingen. Det betyder ikke, at mænd er dumme til at filme et marked af, men sammen med kvinder med stærke kompetencer vil de i fællesskab kunne brede fokus ud og finde nye interessante markedssegmenter. ”Det er jo en kendsgerning, at kvinder generelt har andre indfaldsvinkler end deres mandlige kolleger, så i fællesskab vil de kunne præstere endnu større resultater”, påpeger han. Og hvad skal kvinder, der har ambitionen til at gå hele vejen til toppen af dansk erhvervsliv gøre? Ifølge Peter Horn kræver det først og fremmest en gennemarbejdet strategi og implementeringsplan, som omfatter ens evner, langsigtede mål, en personlig varedeklaration og gennemførelsen af en personlig markedsanalyse, som tilsammen skal munde ud i en meget specifik handlingsplan. Det handler om at synliggøre sin personlighed og kvalifikationer over for de nøglepersoner, man skal nå målene sammen med. ”Man kan naturligvis bare sidde og passe sit arbejde og vente på at blive opdaget. Men det er som at gå ned til mosen og kysse frøen. Det kommer der sjældent en hvid prins ud af”, som Peter Horn udtrykker det.

---
Læs mere:
www.civiloekonomerne.org

 

Branding af dig selv

Finans – Finansforbundets magasin nr. 7, 2005

Succes kræver personlig branding. Det er evnen til at synliggøre sin personlighed og færdigheder, så andre kan se dem, mener Peter Horn. Man kan lære at sælge sig selv som en vare.

Vi ved, at mange produkter er brands, altså mærkevarer, og at Coca Cola har verden største brandværdi. Men kan man også brande sig som person, og hvad vil det sige? Rådgiveren Peter Horn har i sin bog ”Personlig branding” overført ideen om branding af varer til branding af personer, der ønsker at få personlig og karrieremæssig succes. Danskere har en indbygget modvilje mod at gøre sig synlige. De bruger deres CV alt for lidt, de står og jokker sig selv over tæerne og fortæller ikke, hvad de kan, mener Peter Horn. Han tolker det som et levn fra bønderne på den jyske hede.

”De havde ikke brug for at gøre sig synlige. Naboerne i landsbyen vidste præcist, hvem de var, vidste hvem deres forældre og bedsteforældre var. De vidste i det hele taget mere, end man brød sig om at tænke på. Sådan er det ikke mere. Vi har bevæget os fra landsbyen til metropolsamfundet. De andre kender dig ikke, og i en globaliseret verden kommer du ikke langt med en genert tilbageholdenhed og janteloven i baghovedet”, siger Peter Horn.

Men man skal gøre sig klart, hvad man vil være synlig med og til hvilket formål.

”Man skal have lagt en strategi og have sat sig et mål, og ikke mindst skal man have gransket sig selv for at finde ud af, hvilket liv man gerne vil have”.

Førstevalg
Hans speciale er succes på arbejdsmarkedet. Den succes der giver det eftertragtede job til den gode løn, som ikke kræver umenneskelige anstrengelser. Peter Horn foreslår, at man forestiller sig, vhor man gerne vil være om 15 år og tegner et billede af det. Andre elementer kan være en personlig varedeklaration og en markedsanalyse.

”Der kommer ikke en eneste lille dims på markedet uden en forudgående markedsanalyse og en omfattende varedeklaration, så selvfølgelig skal vi også deklarere vores vigtigste vare, vores arbejdskraft, og analysere hvordan den bedst bringes i spil på markedet. I erhvervslivet handler ledere, som da der skulle vælges hold i vores skoletid. De to holdkaptajner vælger først de gode holdspillere, dem der vil nå resultater. Har du ikke synliggjort dig, bliver du en af dem, der står sidst tilbage. Det er en flad fornemmelse, og det rammer egoet. Hvis det ikke skal overgå dig som voksen, skal du satse på det, du er suveræn til og vise det. Selvfølgelig skal du være objektiv, men ikke så objektiv, at du skader dig selv. Sæt nogle mål på kort og lang sigt og bevæg dig så i den retning, du har valgt. Overvej i den sammenhæng, om du nu er det rigtige sted, eller om du bedre kan bruge dine evner i en anden sammenhæng”, mener Peter Horn.

Men man skal bruge sine ressourcer rigtigt. Med aggressioner og egotrip render man sig hurtigt staver i livet.

”Idealete er det kooperative spil, der har mange vindere, frem for nulsumspillet, der har én vinder og én taber. Find ud af, hvem du spiller godt sammen med, og som vil være med til det samme som dig. Ellers risikerer du at slå i en dyne, som ender med at kvæle dig”.

De konkrete mål er de letteste at handle på og skal være meget konkrete.

”Man skal ikke lade sig slå ud af det første afslag på en eftertragtet stilling. Fortæl beslutningstageren om dit ønske næste gang igen. Hver gang bliver du lidt mere synlig for den, der skal træffe beslutningen, og kombinationen af målrettethed og ihærdighed kan være det, der i sidste ende gør udslaget”.

---
Læs mere:
www.finansforbundet.dk

 

Kvinder, drop flinkeskolen

Journalist Annika Ipsen Erhvervsbladet, 19. maj 2005.

Der er masser af plads til kvindelige ledere og bestyrelsesmedlemmer - og uden de nødvendigvis skal kæmpe indædte kampe mod deres mandlige konkurrenter. Det mener Ole Evan, der er partner i headhunter og karriererådgivningsvirksomheden Consultor, skriver Executive Magazine.

- De kvindelige ledere vi rekrutterer i dag er rigtigt gode, men sammenlignet med mændene er der bare ikke særligt mange kvinder, der henvender sig. Jeg så gerne, at kvinder blev progressive, hvad angår karriereudvikling. De er simpelthen nødt til at lægge flinkeskolen bag sig, siger Ole Evan.

 

B.T.: Helledusseda for en dame

Helle Thorning-Schmidt opfører sig som en mand. Det kan andre kvinder lære af. Hun havde været fire dage på Christiansborg. Han havde været folketingsmedlem i 18 år, og titel af forhenværende minister gange to. Men hun var ligeglad. For hun mente, hun kunne blive en god formand, så Helle Thorning-Schmidt stillede op. Selv om Frank Jensen var mere erfaren, det skriver journalist Sarah Skarum i B.T. 17. april 2005.

- Kvinder plejer kun at søge, hvis de har otte ud af 10 forudsætninger. Helle Thorning-Schmidt gjorde som en mand og søgte, selvom hun kun havde to: Et brændende ønske om at blive statsminister og tæft for at sætte ind på det rigtige tidspunkt. Og så gør det mindre, at hun ikke har så stor parlamentarisk erfaring fra Christiansborg, siger adm. direktør Peter Horn fra Peter Horn & Co., som gennem 20 år har beskæftiget sig med kvinder som beslutningstagere – til B.T.

Helle Thorning-Schmidt kan også være en inspiration for danske kvinder – og deres mænd – ved at vise, at det ikke er en naturlov, at manden gør karriere og kvinden styrer hjemmefronten, mener Peter Horn:

- Hun kan vise familien Danmark, at det skal være den bedst egnede i et parforhold, der gør karriere.

Men han ser også en fare for, at Helle Thorning-Schmidts store selvtillid bliver en ulempe.

- Hun kan blive for arrogant, og hun har en tendens til at spille smart, hvis hun får svære spørgsmål. Det kan godt være, at Anker Jørgensen var en elendig statsminister, men han fik respekt, fordi han aldrig glemte, at han var en del af folket. Det skal hun også huske. Og så bliver hun en rollemodel, siger Peter Horn til B.T.

---
Læs mere her:
www.BT.dk

 

Jyllands-Posten: Virksomheder savner kvindelige talenter

Ledelse: Flere danske virksomheder satser på at uddanne og forkæle deres dygtigste kvinder, så de kan køres i stilling til topledelsen. Virksomhederne mangler nemlig kvindelige talenter, det skriver journalist Sigrid Rasmussen i Morgenavisen Jyllands-Posten mandag 18. april 2005.

Peter Horn, der er direktør og redaktør af Executive Magazine, mener, at de tunge drenge skal på banen, når politikerne ikke ønsker at lovgive, som man har gjort i Norge. Det siger han til Morgenavisen Jyllands-posten.

- Hvor er folk som Jørgen Mads Clausen, Henning Dyremose, Jørgen Lindegaard, Niels Due Jensen – folk som vil kunne sætte en dagsorden, spørger han.

Han frygter, at dansk erhvervsliv bliver lammet, når der om 10 år mangler dygtige ledere pga. de små årgange. Han mener derfor, der skal mere til end talentdyrkelse, målsætninger og hensigtserklæringer.

- Det er vældig sødt og pænt, når virksomhederne tager initiativer, men de gør bare slet ikke nok, siger han til Morgenavisen Jyllands-Posten

---
Læs mere:
www.jp.dk

 

Mænds ansvar at få kvinder på toppen

Kvinderne kan ikke selv klare opgaven: ”Der skal brede skuldre til at løfte de tunge bagdele til leder- og bestyrelsesposter.” Den norske løsning er god, men en mere markeds- og ressourceorienteret løsning vil være at foretrække, og  politikerne sover fortsat i timen. Det konstaterer Peter Horn i en kronik i Børsen Executive.

 

Kronik, Peter Horn.

Børsen Executive, fredag 8. april 2005.

Han mener også: Stort set intet er sket – ud over at kvindernes andel i de videregående uddannelser er vokset fra 50 til 60 pct. Folketinget afspejler ikke, at over 50 pct. af de stemmeberettigede er kvinder. Og kvinder udgør under 5 pct. af toppen i de store virksomheder – selvom de er 47 pct. af arbejdsstyrken. For nogle år siden var jeg med i et initiativ, der skulle samle alle foreninger med interesse i at fremme kvinder i ledelser og bestyrelser. Der var tale om en værdidebat; hvordan vi alle kunne få fordel af at lade de bedst egnede komme til – professionelt og privat.

Konsekvensberegning: Virksomhederne kunne forbedre bundlinjerne med 20 mia. kroner og samfundet sin indtjening gennem selskabs- og personskatter med 13,5 mia. kroner – hvis kvinderne opnåede en anden repræsentation i ledelser og bestyrelser. Projektet blev fremlagt folketingets erhvervspolitiske ordførere, men trods velvilje og sympati kunne der ikke fremskaffes de 150 mio. kroner projektet skulle bruge over fem år indtil det ville give et afkast på 13,5 mia. kroner.

 

Politikerne handler kun, når de er tvunget til det. Derfor skal kvinderne bruge deres stemmemæssige ” buying power, ” ligesom de har brug for ” de tunge drenge ” som det kvindelige ledelses- og bestyrelsespotentiales varmeste forkæmpere.


---

Læs mere her:

www.borsen.dk

 

Kom til Norge

Journalist Susanne Bernth.

Berlingske Business, onsdag 6. april 2005

 

Forleden konstaterede Mads Øvlisen, tidligere adm. direktør og nuværende bestyrelsesformand i Novo Nordisk, at det var et af de mere triste kapitler i hans ellers guldrandede karriere, at det ikke var lykkedes ham at få flere kvinder ind i bestyrelsen.

 

- I modsætning til Danmark har Norge lovgivet på området og har dermed mere end fire gange så mange kvinder i de store selskabers bestyrelser, og som følge af et regeringsinitiativ skal denne repræsentation senest 15. august omfatte minimum 40 pct. af hvert køn – ellers træder en ny lov i kraft, der tvangsopløser de selskaber, der ikke senest 2007 lever op til lovens krav, skriver Executive Magazines udgiver Peter Horn.

 

---

Læs mere her:

www.berlingske.dk

 

Norske kvinder får bestyrelsesposter

Journalist Ann Nissen

Morgenavisen Jyllands-Posten, onsdag 23. marts 2005

 

En undersøgelse om Female Future, som skal øge andelen af kvinder i de største norske virksomhedsbestyrelser viser, at hver fjerde af de kvinder, der har deltaget i en norsk bestyrelsesuddannelse, har fået tilbudt bestyrelsesposter. Female Future er blevet gennemført over to år og har uddannet i alt 250 bestyrelseskandidater.

 

I Danmark er der ikke opbakning til politisk lovgivning på området. Executive Magazine, et magasin om kvinder og ledelse, har spurgt de politiske partiers erhvervsordførere, som altså har meldt ud, at emnet ikke står på deres dagsorden. Kvinderepræsentationen i danske bestyrelser og ledelser er 3 pct.

 

---

Læs mere her:

www.jp.dk

 

Flere rollemodeller, tak!

Chefredaktør Hanne Høiberg.

Alt for damerne, Nr. 12, 22. marts 2005.

 

”Mange virksomheder fokuserer netop på at få flere kvinder i ledelsen og når desværre ofte frem til, at for få kvinder vil. Bl.a. fordi de ikke kan se tiltrækningen i jobbet – ikke kan forstå, det også kan være sjovt. Det er der masser af mænd, der kan, og så er vi igen tilbage ved rollemodellerne…

 

Tænk i øvrigt på, at det her ikke kun handler om ligestilling og om at få såkaldt kvindelige værdier ind på lederniveau.”

 

Det skriver chefredaktør Hanne Høiberg i sin leder. Hun fortsætter:

 

”På en konference om kvinder i topledelse for nylig påpegede direktør Peter Horn, forfatter til ” Personlig branding ” bl.a. at ” det næppe er tilfældigt, at en virksomhed som LEGO sælger den altovervejende del af sine legetøjsprodukter til drenge. På LEGO’s top-200 over ledere er der to-tre kvinder. Og i LEGO’s topledelse og bestyrelse er der ingen ”.

 

Hans konklusion er altså, at afspejler en virksomhed markedet – og forbrugerne - bedre på topniveau, bliver den også bedre til at tjene penge. Det er bestemt også tankevækkende.

 

Læs hele Peter Horns indlæg på: www.women2top.net.

 

---

Læs mere her:

www.altfordamerne.dk

 

Kvinder uddanner sig mest

Journalist Annika Ipsen.

Erhvervs Bladet, torsdag 17. marts 2005.

 

Flere kvinder i alderen 25 til 64 år har i dag en mellemlang videregående uddannelse end for tyve år siden. De mellemlange videregående uddannelser har flest kvinder, og deres andel er øget fra 57 pct. i 1984 til 64 pct. i 2004, skriver Executive Magazine.

 

Andelen af kvinder med en uddannelse som korrespondent (erhvervssprog), socialrådgiver og folkeskolelærer er vokset betydeligt siden 1984.

 

13,6 pct. af befolkningen mellem 25 og 64 år eller 407.000 personer, har i 2004 en mellemlang videregående uddannelse.

 

---

Læs mere her:

www.erhvervsbladet.dk

 

Norge vil straffe aktieselskabers kvindeunderskud

Journalist Eigil Evert.

Berlingske Business, onsdag 2. marts 2005.

 

Den norske regering er ved at gøre klar til at tvangsopløse aktieselskaber, der ikke lever op til kravet om, at der skal være minimum 40 pct. af hvert køn i bestyrelserne. Det siger Jorun Hjertø, seniorrådgiver i den norske regerings barne- og familiedepartement, i et interview med det danske ledelsestidsskrift Executive Magazine.

 

Jorun Hjertøs udtalelse kommer samtidig med en frisk undersøgelse i det norske magasin Innovative, der siger, at 63,4 pct. af Nordens 500 største virksomheder har mindst en kvinde i bestyrelsen, og at det blandt de 50 største er 82 pct. Kvinderne er bedst repræsenteret i Norge og Sverige og dårligst i Island. Men Norden har i det hele taget flere kvinder i bestyrelsen end de største selskaber i USA og Storbritannien, men det er altså ikke godt nok for Norge. 

 

---

Læs mere her:

www.berlingske.dk

 

Kvinder skal også være synlige

Journalist Susanne Bernth.

Berlingske Business, onsdag 2. marts 2005.

 

Den norske arbejdsgiverorganisation, NHO, der uddanner potentielle kvindelige bestyrelsesmedlemmer, har som et led i deres Female Future Program indset, at evnerne ikke er nok. Kvinderne skal også være synlige.

 

Derfor har de sammen med den danske personlige brandingekspert, Peter Horn arrangeret en konference på fredag i Oslo. ” Kvinderne skal ikke blot have kompetencen. De skal også kunne synliggøre den. Det er en af de største barrierer for kvinder i forhold til at kunne besætte bestyrelsesposter i nordiske, børsnoterede virksomheder, ” siger arrangøren, den ligestillingsansvarlige hos NHO, Benja Stig Fagerland til Executive Magazine.

 

Temaet er ekstra aktualiseret af, at en ny undersøgelse viser, at virksomheder med kvinder i topledelsen også her i landet klarer sig lige så godt eller bedre end andre mandsdrevne virksomheder.

 

---

Læs mere her:

www.berlingske.dk

 

Norske arbejdsgivere skubber kvinder frem

Journalist Lars Wang.

Berlingske Business, søndag 6. februar 2005.

 

Hver fjerde deltager i et program der uddanner kvindelige bestyrelsesmedlemmer, har fået tilbudt en bestyrelsespost. Flere norske kvinder har fået tilbudt bestyrelsesposter i de store virksomheder, efter at den norske arbejdsgiverorganisation NHO er gået i gang med bevidst at uddanne kvinder til bestyrelsesarbejde. De børsnoterede aktieselskaber i Norge skal i år ifølge regeringens planer op på mindst 40 pct. af hvert køn i bestyrelserne.

 

I Danmark er den kvindelige deltagelse i de store virksomheders bestyrelser ca. 3 pct. På baggrund af dette er et initiativ der ligner Norges dog i lidt mindre målestok sat i gang i Danmark. Programmet ” Vejen til bestyrelsen ” (…)  har uddannet godt en snes kvindelige bestyrelseskandidater. Også andre danske netværk arbejder med uddannelse af kvindelige bestyrelseskandidater.

 

---

Læs mere her:

www.berlingske.dk

 

Dansker bag norsk succesuddannelse

Journalist Jesper Mulbjerg.

Børsen, torsdag 3. februar 2005.

 

Uddannelsen Female Future i Norge, som har til formål at øge andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer, har allerede efter to år stor succes. Hver fjerde af de 250 kvinder, der indtil nu har deltaget i bestyrelsesuddannelsen, er nemlig blevet tilbudt en bestyrelsespost efterfølgende, skriver det internetudgivne magasin om kvindelige ledere, Executive Magazine.

 

En af hovedpersonerne bag kurset er danske Benda Stig Fagerland, som er ligestillingsansvarlig i den norske arbejdsgiverforening NHO, der også står bag Female Future uddannelsen. Hun fortæller, at årsagen til indsatsen, for at få flere kvinder ind i virksomhedernes ledelser ikke, som mange tror, er ligestilling, men fordi virksomheder med blandede bestyrelser skaber bedre resultater på bundlinjen. Det skyldes dog ikke kvinderne alene, men samspillet mellem kønnene.

 

I Danmark findes et lignende initiativ med betegnelsen ” Vejen til bestyrelsen ” dog i en noget mindre målestok.

 

---

Læs mere her:

www.borsen.dk

 


Jeg A/S - elitens merkevarebygging

"Ideen om mennesket som merkevare henter språk fra markedets logikk."
Av Kari Gåsvatn, Nationen, Norge, 24. januar 2005

En gang skulle man «finne seg sjæl». Nå bør man foreta en markedsanalyse av seg selv. Da holder det ikke å sitte ettertenksomt over gitaren og smile skjevt til verden. For nå gjelder det å finne fram til seg selv som enestående og salgbar merkevare. Nyeste trend og mote innen ledelsesfilosofi og personlig utvikling heter «personal branding», personlig merkevarebygging. Det gjelder å finne ut hvor og hvordan jeg er best i verden, den mest enestående merkevare, som alle bare må ha.

Branding er elitens nye mantra: Du er din egen merkevare. For å framstå som et salgbart Jeg A/S nytter det ikke å være beskjedenhet og gammeldags tilbakeholden. «De snille er karriere-tapere», het det i en overskrift i Dagbladet. De som støtter og hjelper andre, glemmer å markedsføre seg selv. Å være oppmerksom mot kolleger fremmer ikke karrieren.

Den nye filosofien har mange guruer. En av dem er danske Peter Horn, som har fått mye oppmerksomhet også i norske medier, med sine kurs og den ferske boka «Personlig branding». Han bruker seg selv som eksempel på det å få full uttelling som merkevare. Ifølge Politiken er omtalen av ham i aviser, magasiner, radio, tv og internett verdt 1,5 millioner.

Peter Horns definisjon: «Personal branding er den offentlige gjengivelse av din person og dine ferdigheter i den utforming som fremmer dine mål best mulig.» Merkevaren må gjerne være både idealistisk og humanistisk, men målet er uansett å komme seg opp og fram i verden, bli den etterspurte. Hva med mennesker som aldri opptrer i offentligheten? For det er vel ikke ubegrenset plass for merkevarer.

Filosofien er besnærende fordi den ligger tett på et positivt verdiladet språk alle kan identifisere seg med, om å oppdage det beste i seg selv og utvikle seg selv som selvstendig individ og ikke bare en kopi. Men ideen om personlig branding henter også språk fra en annen verden, fra produksjonens, konkurransens og profittens verden.

---
Læs mere:
www.nationen.no

 

Kvinders ansvar for familien skal fjernes

Journalist Annika Ipsen.

ErhvervsBladet, 6. januar 2005.

 

Når vi opfatter hinanden gennem biologiske kategorier, skaber vi samtidigt forventninger og begrænsninger, der knytter sig til køn. Kvinder holdes tilbage af indgroede opfattelser af, hvad man kan forvente sig af dem, konkluderer phd. –studerende Camilla Funck Ellehave ved Copenhagen Business School. Når en virksomhed accepterer, at kvinder går tidligt fra arbejdspladsen for at hente børn i institution, men ikke bifalder mænd, der gør det samme, gør man både mænd og kvinder en bjørnetjeneste. Forandring kommer ikke af sig selv. Det er statistisk påvist, at vi allerede har positiv særbehandling af mænd, så på det plan er det ikke problematisk at særbehandle kvinder, fortæller hun i den nye udgave af Executive Magazine.

 

- Problemet er ikke nødvendigvis, at vi ser på hinanden og ser de biologiske forskelle. Problemet er de politiske dagsordener, der bliver spændt efter de betragtninger, og som bruger de biologiske forskelle til at legitimere tiltag, der bestemt ikke gavner kvinder. Det siger Camilla Funck Ellehave, phd-stipendiat ved Copenhagen Business School i den nye udgave af Executive Magazine, der er Nordens største magasin om kvinder i ledelser og bestyrelser.

 

---

Læs mere her:

www.erhvervsbladet.dk