Presse 2004

Øjnene op for bestyrelser

Journalist Kasper Kronenberg

Børsen Executive, fredag 3. december 2004

 

Professionelle bestyrelser er ikke blot noget, der hører hjemme i de rigtig store virksomheder. Flere og flere små og mindre virksomheder danner professionelle bestyrelser, bl.a. pga. den stærke signalværdi der ligger i et sådant træk. Det påpeger Flemming Poulfelt, professor i ledelse og strategi på Copenhagen Business School, i den nye udgave af Executive Magazine.

 

” Virksomheder skal gøre op med sig selv, hvilken rolle de gerne vil have, at en bestyrelse skal spille. Der er mange ressourcer for en virksomhed at hente i eksterne medlemmer af en professionel bestyrelse, der bringer kompetencer til virksomheden. Det kunne f.eks. være nye ledelseskompetencer, en særlig industriindsigt, erfaringer fra køb og salg af virksomheder. Bestyrelsesmedlemmer, der ikke er ansat i virksomheden eller er i familie med den siddende ledelse eller ejerkreds, tør som regel også at stille de rigtige spørgsmål, ” siger Flemming Poulfelt.

---

Læs mere her:

www.borsen.dk

Kvinder søges til bestyrelsesposter

Journalist Susanne Bernth

Berlingske Business, 24. november 2004.

 

Norske bestyrelser får travlt, hvis de inden 2005 skal nå målet med at have 40 pct. af bestyrelsesposterne besat af kvinder. I øjeblikket er det kun 10 pct., og der bliver lovgivet, hvis ikke der sker noget. I Norge er der lovgivning om, hvor mange kvinder der skal være i bestyrelserne for de børsnoterede selskaber. Virksomhederne fik en frist til 2005, hvor 40 pct. af bestyrelsesposterne skulle være besat med kvinder. i slutningen af 2004 er der alligevel langt igen.

 

Ifølge det seneste nummer af Executive Magazine sidder kvinderne kun på 10,9 pct. af bestyrelsesposterne. Det har vist sig at medarbejderne er mere tilbøjelige til at vælge en kvindelig repræsentant til bestyrelsen end de ejervalgte bestyrelsesmedlemmer. Kun 9,6 pct. af de ejervalgte er kvinder, mens næsten hver fjerde medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem er kvinde. I Danmark findes der ingen lovgivning på området.

---

Læs mere her:

www.berlingske.dk



Jes Stein Pedersen, Deadline
2. sektion på DR2 31. oktober 2004.

- Fodboldspilleren David Beckham gør det. Forfatterne Karen Blixen og Dan Turell gjorde det - Simon Spies var verdensmester til det og John Kerry har ikke lavet andet det sidste halve år. Hvis man vil bemærkes, må man brande sig. Tænke på sig selv som et varemærke og gøre, hvad man kan for at lyse op blandt alle de andre individer, der gør det samme. Det handler om at blive set, om at være kendt, om at brænde igennem. Der er Coca-Cola og Microsoft og McDonalds og så er der Mig A/S, hvad enten man forsøger sig som kok, sanger, forfatter, tømrer eller plastikkirurg. Iscenesættelse og trangen til berømmelse ligger i tiden, og nu har Roskilde Universitetscenter som den første højere læreanstalt sat personlig branding på undervisningsprogrammet i første omgang i form af en masteruddannelse. Men hvor langt bør man gå for at blive en opsigtsvækkende vare på et marked? Hvor er faldgruberne for den der målrettet forsøger at brande sig selv.
---
Læs mere: 
www.dr.dk

Personligt brand
Journalist Susanne Bernth,
Berlingske Tidende, onsdag 27. oktober 2004.

Fra januar næste år bliver personlig branding et led i masteruddannelsen i oplevelsesledelse på Roskilde Universitets Center. RUC er den første højere læreranstalt herhjemme, der udbyder faget, og bag initiativet står professor i erhvervsøkonomi, Jon Sundbo.

Han har sammen med en følgegruppe, der bl.a. består af Tivolidirektør Lars Liebst, teaterdirektør Henrik Hartmann, Søren E. Jacobsen fra Egmontkoncernen og direktør Peter Horn udviklet oplevelsesuddannelsen. Peter Horn udgav for nylig bogen »Personlig Branding«, og han skal også undervise i faget.
---
Læs mere: 
www.berlingske.dk


Branding: Mærk dig selv
Mette Bennike,
ALT for damerne, Nr. 44, mandag 25. oktober 2004.

Hvad er forskellen på dig og de kvinder, der kommer frem i forreste række på jobbet? Måske er det branding. Kvinder, der forstår at brande sig selv, ved, hvad de kan, hvad de vil, og hvad de er værd. Og vigtigst af alt: De kan overbevise andre om deres kvaliteter. De er deres eget varemærke.

”Det er ikke nok, at være dygtig. Man skal også kunne overbevise omverdenen om, at man rent faktisk er det”. Ordene er Peter Horns. Han er strategisk ledelsesrådgiver både herhjemme og i udlandet og har skrevet bogen ”Personlig branding”. Horn påpeger bl.a., at vores uddannelsesmæssige baggrund efterhånden er meget ens, og derfor vil personligheden i fremtiden spille en vigtigere rolle for os i vores faglige kompetencer. Det gælder især, hvis man beskæftiger sig med ledelse.
---
Læs mere: 
www.altfordamerne.dk

Skil dig ud
Artikel i gratisavisen Urban,
onsdag 20. oktober 2004, skrevet af Rikke Albertsen, InMente.

Det er ikke nok at stå med sine fine eksamenspapirer i hånden og håbe på det bedste, når det første job skal i hus.

»Der er en overproduktion af kandidater fra universiteterne, så konkurrencen bliver hårdere og hårdere, fordi der kommer en masse ud fra uddannelsesinstitutionerne, der kan præcis det samme. Derfor skal man gøre sig klart, hvad det er, der får én til at skille sig ud fra mængden. Hvad er det, jeg er suveræn til,« forklarer strategisk ledelsesrådgiver Peter Horn.

Han har skrevet en bog om personlig branding og ved, hvad studerende kan gøre for at forbedre deres chancer på arbejdsmarkedet.

»Det er for naivt, hvis man som nyuddannet tror, at man har alle muligheder. Det der med, at verden står åben for mig, det holder overhovedet ikke. De færreste kandidater er efterspurgt i sig selv«, siger Peter Horn.

Jo før, man kommer i gang med at kortlægge sine talenter, jo bedre.

»I realiteten burde man starte allerede i folkeskolen med at spørge børnene, hvor vil I hen i livet,« siger Peter Horn.

Helt konkret drejer det sig om at finde ud af, hvad man selv vil, og hvad man kan.
---
Læs mere: 
www.urbanavis.dk

SICEF: Danske unge populære i udlandet
Eva Andersen,
Morgenavisen Jyllands-Posten, 6. oktober 2004

Uddannelses- og karrieremessen (SICEF, red.) i Øksnehallen har i år haft stor succes med at trække internationale virksomheder til København. Blandt de prominente udstillere på weekendens messe var verdensfirmaer som Barclays Capital, Deutsche Bank og European Aeronautic Defence and Space Company (EADS), som fremstiller dele til luft- og rumfartteknologien. Virksomhederne havde konkrete jobtilbud med i baglommen - og det trak fulde huse.

(...) Men selv om SICEF havde fokus på konkrete job, var der også plads til visionære tanker og luftig snak om karrieredrømme. I en propfyldt foredragssal fortalte ledelsesrådgiver og forfatter Peter Horn sin version af, hvordan man skaber sig en karriere. I en tid, da alle efterhånden er højtuddannede, skal der mere og mere til for at gøre sig bemærket, mener han.

Forfatteren til bogen "Personlig branding" gav tilhørerne konkrete råd om, hvordan man lægger realistiske planer for sin karriere ved at opveje sine personlige ressourcer og ambitioner.

Peter Horn er fortaler for at gøre personlig branding til et element på de videregående uddannelser, som han mener, fokuserer på de studerendes faglige kompetencer, men overser vigtigheden af personlig karriereudvikling.

Det er jobsøgende Helena Lorentzen enig i.

»Som nyuddannet får man ikke noget forærende på jobmarkedet, og man bliver nødt til at være meget aggressiv i sin jobsøgning (...).«
---
Læs mere her: 
www.jp.dk

 

Boganmeldelse: Brændemærk dig selv!
Jobzonen/ErhvervsBladet, 07. september 2004

Forfatteren har med sin journalistiske baggrund, gjort et godt og grundigt stykke arbejde med at beskrive de relevante og relaterede områder. Hans bidrag er derfor med til at skabe en mere bred forståelse for værdien af et godt brand, og det er nok ganske sundt at læse om branding, fra en person, der for en gangs skyld er udenfor reklamebranchen. (...)

Det er en god brugsbog som giver en masse eksempler på aktiviteter man kan gøre for at positionere sig - det kunne f.eks. være til et nyt job. Og det er her bogen kommer til sin ret. For jobsøgende f.eks. og for frie agenter er bogen et veritabelt tag-selv-bord med masser af gode ideer på menuen. Derudover er bogen meget anderledes end mange andre bøger man kommer i nærheden af omkring branding, og det alene gør den interessant.
---
Læs mere her: 
http://www.erhvervsbladet.jobzonen.dk

Personlig branding
Månedsmagasinet Lederne, nr. 9, 1.september 2004.
Anmeldt af Mediechef Ulla Bechsgaard.

Aviserne flød over med begejstrede kommentarer, og Konservativ Ungdom oprettede en fanklub for Connie Hedegaard, da hun blev udnævnt til ny miljøminister (...).

Minister-rokaden gør Peter Horns nye bog Personlig Branding meget aktuel. I bogen argumenterer Horn for, at ledere må gøre op med Janteloven. De skal lade være med at skjule deres succeser men huske, at det er en dårlig ide at fortælle vidt og bredt internt i organisationen eller eksternt i medierne om egne fortræffeligheder, hvis man ikke på forhånd har sikret sig opbakning fra sin chef.

Peter Horn skriver, at det er en sikker karrierevej at være synlig. Bogen beskriver, hvordan den enkelte leder kan vurdere sit eget potentiale, hvordan man skaffer sig sparringspartnere, og ikke mindst, hvor hårdt et arbejde, det er. Et godt sted at starte er at arbejde med sit cv. Det skal ikke skrives, når man søger nyt job; det skal være skrevet på forhånd. Et godt cv er en proces, som hele tiden er i gang. Når man som leder har løst en ny type opgave, skal man sørge for at skrive det ind i cv'et, så man husker det, når man på et tidspunkt søger nyt job.

Bogen indeholder en række eksempler på mennesker, som ved hjælp af større synlighed har skaffet sig et nyt job. Som læser får du også en hurtig introduktion til både danske og udenlandske medier, ligesom du får en række henvisninger til relevante websites.
---
Læs mere: 
www.lederne.dk

---
Forfatter Peter Horn
Personlig branding.
Børsens Forlag. 455 kroner.

 

Du er helt fantastisk - men der er bare ingen, der ved det
Ana Cristina Johansson,
Kommunikatøren, 15. juni 2004

Du knokler som sindssyg. Din arbejdsuge er på 60 timer. Du har taget alle de rigtige kurser, og du er stærkt på vej op ad karrierestigen. Indtil forfremmelsen, som du nærmest kunne smage, går til en anden. Lige foran din næse.

Du ved, at du var den rette til jobbet. Men spørgsmålet er, om der andre, der ved det?

Ifølge redaktøren og ledelsesrådgiveren Peter Horns nye bog Personlig Branding skal man for at have succes kunne 'synliggøre sin personlighed og færdigheder i en strategisk sammenhæng over for andre'. Det er essensen i personlig branding. Ligesom i markedsføringen af et hvilket som helst produkt, skal du kunne skabe en niche, hvor det kan være nr. 1. Bortset fra, at denne gang er det dig, der er produktet. Det er ikke nok at være god. Du skal være suveræn - og sørge for, at alle, der er relevante for din succes, ved det.

Personlig Branding, som skulle være den første danske bog om emnet, giver gode tips til at tænke strategisk over sin karriere og gennemføre den personlige branding i praksis - både inden for virksomhedens fire vægge og i offentlighedens store rum. Bogen vinder points i afsnittet om, hvordan ekstern profilering kan være med til at fremme karrieren internt i virksomheden. Til gengæld savner man mere konkrete øvelser i, hvordan man finder frem til sine styrker og sit unikke budskab - specielt for dem, der ikke arbejder med marketing eller kommunikation i hverdagen.

Om du står over for et jobskift eller generelt overvejer, hvad det næste skridt i din karriere skal være, er Personlig Branding værd at læse. Så skulle den næste forfremmelse i hvert fald være i hus.
---
Læs mere: 
www.kommunikationsforening.dk

---
Personlig Branding. Skab dit eget varemærke
Peter Horn Børsens
Forlag 2004

 

Individet som mærkevare
HK/freelancer:

Freelancere bør brande sig selv. Læs om metoder og faldgruber i ny bog om personlig branding , skriver Henriette Grønnebæk Paulsen i Freelancer.

Selv om titlen 'Personlig branding' måske kunne antyde det, er freelancere ikke de erklærede modtagere af Peter Horns nye bog. Den henvender sig nemlig først og fremmest til erhvervsfolk, der aspirerer til ledelsestroner i de danske virksomheder. Og fokuserer desuden på, hvordan profilering i medierne kan skabe den nødvendige opmærksomhed for karriereklatrere. Men bogen har alligevel mange pointer, som freelancere kan lære af. Og har således fortjent sin plads i dette forum. For frie fugle har skal uden tvivl være i stand til at synliggøre sig selv, hvis de skal ride med på bølgen af succes. De skal være i stand til at planlægge deres personlige brand - Mig a/s. (...)

Bogen er spækket med praktiske øvelser og cases, som viser dig vejen frem. Og selvom fokus langtfra er på freelanceres forhold, er der masser af nyttige råd og vejledning at hente. Desuden er tilgangen til bogen hentet fra journalistikkens verden, hvilket gør den utung og inspirerende at læse.
---
Læs mere: 
http://www.freelancer.dk

---
Peter Horn Personlig branding Børsens Forlag, 2004 272 sider/364 kroner
---

 

Personen er budskabet - medierne midlet
Dansk Presse Nr. 3.
Anmeldelse af redaktør Svend Erik Pedersen.

"Der er godt at være kendt, men det er endnu bedre at være kendt for noget godt.."

Det er et af PR-branchens bon mot'er, som passer fint på filosofien bag Peter Horns bog, Personlig Branding med undertitlen: Skab dit eget varemærke. Det er en slags opskriftsbog, især for unge løver - lederspirer - der gerne vil sætte en pil opad på karrieren. En af måderne er at styrke sin synlighed - i virksomheden, i organisationen eller i det offentlige rum dvs. medierne.

Den slags er nemmere sagt end gjort, uanset nogle har mere naturlige anlæg end andre. Men meget kan læres og i hvertfald værktøjerne til det. Det præsenterer Peter Horn med stor grundighed, med historiske flashback og mange cases som en del af den pædagiske metode.

Bogen er godt timet. Tidens trend er personorienteret - for ikke at sige fikseret - med stort fokus på Mig a/s. Og hvis man vil være med i karriereræsets upstream er det åbenbart en nødvendighed.

 

Ledere må have modet til at rage op
anmeldelse i Børsen MedieMarked
af Ulrik Bülow,
adm. direktør i Danmarks Turistråd.

Modet til at gå foran - og rage op. Evnen til at skabe begejstring blandt medarbejderne - og skabe sit eget personlige brand. Det er egenskaber, der kendetegner topledere med succes. Det skriver Peter Horn i den nye bog »Personlig Branding« - anmeldelse i Børsen MedieMarked af Ulrik Bülow, adm. direktør i Danmarks Turistråd.

Personlig branding har altid været vigtigt. I den globale landsby er betydningen steget, i USA er det røget helt til tops, og selv i jantelovens Danmark er det så småt begyndt at gå samme vej. Og overordnet set passer det ind i den trend, der tegner et emotionelt billede af toplederopgaven. CEO betyder i denne sammenhæng Chief Emotions Officer, en leder der bruger begejstring som primær drivkraft i ledelsesopgaven.

Peter Horn har netop udgivet en bog under titlen »Personlig Branding«, der går dybt ind i dette tema. Denne bog retter sig mod de unge talentfulde og giver dem et grundlæggende overblik over emnet og en lang række anvisninger og gode råd fra en erfaren herre, der har beskæftiget sig professionelt med emnet i mange år. Den giver anvisninger til, hvordan man på et tidligt tidspunkt i karrieren begynder at lægge sin strategi for, hvordan man vil brande sig. Hvordan man med fordel kan arbejde med coaches og mentorer, og hvordan man kan arbejde med medierne og med de øvrige vinduer, hvor man kommunikationsmæssigt har mulighed for at opbygge et personligt brand.

Noget af det væsentligste af bogens diskussioner er måske spørgsmålet, hvorvidt man bør forfølge muligheden for at blive et personligt brand, og gennem en lang række gode cases beskrives medaljens bagsider. (...)

Man får også en klar fornemmelse af, at forfatteren mener, at man ikke kan læse sig til de færdigheder, der kræves, det kræver som alle andre topledelses discipliner talent. Talent for kommunikation, både lytte og præsentere, talent for timing, for networking, man skal have de rigtige værdier indbygget, og man skal ikke mindst have mod til at gå foran - til at rage op.

(...) ingen tvivl om at personlig branding er et meget effektivt middel, som skal behandles varsomt, og som man nok ikke kan vide for meget om i disse dage.

»Personlig Branding«
Peter Horn
Børsens Forlag
indb. 272 sider
kr. 455,00

---
Læs mere her (kræver abonnement):
http://www.borsen.dk

 

Personlig branding - Skab dit eget varemærke
Af Steen Hildebrandt,
professor ved Institut for Organisation og Ledelse, Handelshøjskolen i Århus. Børsen 6. maj 2004

Dagens bøger handler om dig og mig. Jeg tog den største af bøgerne i hånden med en vis skepsis, den om personlig branding, men det viser sig ved nærmere eftersyn at være en seriøs, gennemarbejdet og velskrevet bog om et emne, som vi ikke kan afvise betydningen af, men som de fleste nok alligevel har en vis - sand eller falsk - beskedenhed i forhold til, nemlig den personlige branding - som det hedder nu om dage. Bogen her tager sig af det professionelle, det, man kan arbejde bevidst med, det, man som menneske kan gøre noget ved, konkret, systematisk, alene eller evt. ved at købe råd og vejledning eller udstyr og redskaber.

Forfatteren, Peter Horn, henvender sig til de mennesker, der har brug for viden om personlig branding. Noget af det oplagte som mulighed ved en sådan bog er at forsyne den med en masse små, gode, klare eksempler. Og det er bl.a., hvad denne forfatter mesterligt gør. Måske lige ud til stregen af, hvad man gider læse. For han bliver ved - og det er o.k., for eksemplerne er gode. Det er bogens opbygning, og jeg synes faktisk, det er interessant at læse, hvad der hører til under de forskellige overskrifter. Det er dels værktøjer til intern synlighed i din virksomhed og organisation, og det er værktøjer til ekstern synlighed, dvs. medierne, mediernes psykologi, om at have en coach eller en mentor eller måske ligefrem en personlig brandingmanager?

Det er en bog, som man kan hygge sig med og blive inspireret af, hvis man er lidt afslappet med hensyn til emnet. Er man hidsig, målrettet og søgende, ja, så ja må bogen være det mest oplagte svar, og så må man gå systematisk frem og lytte til bogens mange råd og anvisninger.
---
Læs den fulde anmeldelse her (kræver abonnement):
http://www.borsen.dk

 

"Personlig branding" TV-Avisen
DR1, 30. april kl. 21.00
Se indslaget på www.dr.dk - TV - TV-Avisen, 30. april kl. 21.00 eller her: http://www.dr.dk/nyheder/tv-avisen/

 

"Personlig branding" af Peter Horn, Børsens Forlag
Radio 2 , 24. april 2004

Hvordan kan man arbejde med sin personlighed? Det er en redskabsbog specielt henvendt til ledere midt i et karriereforløb. Vi taler med Peter Horn om, hvordan man kan markere sig med sin personlighed som et unikt varemærke (230404)

 

Brand dig selv, bliv Mig A/S
Af Rolf Jensen,
Dream Company A/S
Jyllands-Posten 28 april 2004, Job og Karriere

En vare kan brandes - et brand frigør varen fra den anonyme, grå standardvarebunke. Det har fået tillagt karakter, egenskaber og værdier. Forfatteren, Peter Horn, overfører denne idé til personer, i dette tilfælde til personer, der gerne vil op ad karrierestigen, helst hurtigt. Det er en Hvordan-gør-jeg bog. Bogens ærinde er at give råd og vejledning til dem, der gerne vil synliggøre sig, brande sig, for derved at opnå hurtigere opdrift i en virksomhed eller en organisation. Hvis nu dine kolleger også er dygtige, så kan du gennem øget synlighed få et forspring komme foran de andre. Brandet er Mig A/S. Målgruppen, det 100.000 i landet på vej op af karrierestigen, får nogle gode ideer til, hvordan man kan synliggøre sig, ikke opsigtsvækkende og geniale ideer, men nyttige. Mit bud er, at hvis du står ret blank overfor emnet, så kan det være en god idé, men for den øvede er der nok ikke meget at hente bortset fra anekdoterne om de kendte, de allerede brandede.
---
Læs mere: 
www.jp.dk

 

Markedsfør dig til toppen
Af Trine Reitz Bjerregaard
Ingeniøren 23 april 2004

Det er ikke længere nok bare at være dygtig - det forventes af alle medarbejdere i dag. Vil man nå de øverste trin på karrierestigen, må man gøre sig synlig. Det mener forfatter og ledelsesrådgiver Peter Horn, der netop har udgivet bogen "Personlig branding". Her giver han opskriften på, hvordan man kan brande sig selv til en karriere. Han peger på, at mange af de helt store erhvervsledere er rigtig dygtige til at eksponere sig selv i medierne og på den måde fremme både virksomhedens og deres egne interesser. En almindelig salgsingeniør kan på samme måde bruge medierne til at blive set af kunderne og derigennem få succes i virksomheden. Den slags kan give positiv genlyd i den øverste ledelse. Men ofte er det mere relevant at positionere sig internt i virksomheden. Dette giver bogen en lang række tips og idéer til.

"Personlig branding" henvender sig til folk, der allerede er på vej op ad karrierestigen og har potentiale til at gå videre. Blandt andet de mange ingeniører, der i dag er mellemledere. "Mange ingeniører forspilder deres mulighed for at nå helt til tops. De har ofte et meget stort potentiale, men ambitionerne er simpelthen ikke høje nok," siger Peter Horn.
---
Læs mere: 
www.ing.dk

 

Personlig branding: Forskellen på at være god og suveræn
Af Peter Horn,
adm. direktør i Peter Horn & Co.
Erhvervsbladet 22 april 2004

I fremtiden vil personligheden også ofte spille en vigtigere rolle for os end vore faglige kompetencer. I hvert fald hvis vi hører til den gruppe mennesker - i Danmark vel godt 100.000 - der har besluttet sig til at gøre karriere i ledelse." Det er slut med at passe sit arbejde og så tro, at man er god til det og får prinsessen og det halve kongerige. De, der gør karriere, er dem, der fremstår ikke bare som gode, men som suveræne. Samtidig med, at de passer deres arbejde ligesom alle andre, har de overskud til at blive set af de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt og aflevere de rigtige budskaber.

Der er ikke noget principielt nyt i personlig branding. Selv fra gammel tid har personligheder som Jesus, Sokrates og Napoleon hurtigt skullet "etablere sig" i andres bevidsthed. Det gør man kun ved at fortælle fængende om sig selv hvor der er brug for det.

Man kan så spørge sig selv, om man som leder/ejer af en mindre eller mellemstor virksomhed har brug for det? Personlig branding er en strategisk aktivitet, der har nøje sammenhæng med ens overordnede mål. Det handler om at se frem og finde vejen tilbage til nutiden, så man kan skabe substans og sætte fokus på den ene ting, man er suveræn til. Der skal tænkes abstrakt, og der skal arbejdes med resultatmåling. Det kræver en mentalitetsændring - både i den private og i den offentlige sektor - hvis flere af os skal gå i offensiven og fortælle, hvad vi er suveræne til. På den anden side vil vi klare os dårligt både herhjemme og ude på eksportmarkederne, hvis vi ikke er i stand til at fortælle, at vi faktisk er suverænt dygtige til det, vi beskæftiger os med.
---
Læs mere: 
www.erhvervsbladet.dk

Peter Horn: Personlig Branding
Af Mette Størum Krogh
Information 19 april 2004, Bøger

Personer, der er gode til at brande sig selv både i organisationen og udenfor, har større gennemslagskraft og flere muligheder for at indfri deres karrieremæssige og personlige ambitioner. Bogen er skrevet på basis af forfatterens hverdag som rådgiver i strategiske, markedsrettede strategier og i kommunikation for større virksomheder. Den giver læseren konkrete metoder og redskaber til at gennemføre sin egen personlige branding.
---
Læs mere: 
www.information.dk

Læg billet ind på en rolle i livets store reality show
Af Anne Sophia Hermansen
Observer, 19. april 2004

Fjern er den fortid, hvor en stor del af tilværelsen udelukkende var lagt an på livets opretholdelse. I dag skal vi erobre os selv og indtage den mest solbeskinnede plads.

Det er lang tid siden, at personlig branding var en nyhed i USA, men først for nylig er fænomenet kommet til Danmark. Forfatteren Peter Horn har netop skrevet en bog om personlig branding, og han mener, at god uddannelse og pæne manerer er glimrende, men at de ikke bringer dig frem i verden.

Peter Horn vil have gjort personlig branding til en del af pensum på de højere læreranstalter, for i følelsesøkonomien er det ikke nok at kunne barbere hinanden - det er måden, det gøres på, der er vigtig. Horn opfordrer derfor alle til at formulere en punchline, få karakteriseret de væsentligste værdier og et budskab og allerede i dag lægge billet ind på en rolle i livets store reality show.
---
Læs mere: 
www.observer.dk

Mig og mit brand
Af Susanne Bernth,
Berlingske Søndag 18. april 2004

God uddannelse og pæn opførsel er meget godt - men det er ikke egenskaber, du er ene om. Skal du frem i verden og være synlig i livets store realityshow, skal det være med punchline, værdier og et budskab. Man skal være et varemærke, og sørge for at fremtiden ikke kommer bag på én, når den nu ligger forude.

Det er lang tid siden, personlig branding var en nyhed i USA, men "Personlig Branding - Skab dit eget varemærke" er den første bog om emnet på dansk. Den er skrevet af Peter Horn, der er strategisk ledelsesrådegiver både her og i udlandet. Personlig Branding er ikke kun for folk med videregående uddannelser. Jobannoncerne i de trykte og elektroniske medier begynder sjældent med: Hvad kan du, men snarere med: Hvem er du? Derfor foreslår Peter Horn, at personlig branding bliver en del af pensum på de højere læreranstalter.

Men er det nu nok at gå rundt og faldbyde sine egne fortræffeligheder? Selvfølgelig ikke, skriver Peter Horn. Altså ikke noget med at snyde på vægten. Personlig branding er noget mere end 1990ernes på-værdi. Det er også om, hvordan denne fremtræden kan hjælpe en til at nå sine mål bedst muligt, også for dem som vil andet end være studievært. Derfor er det vigtigt, at man ikke fejlvurderer situationen og dermed risikerer at blive skubbet i en bestemt retning. Drop prætentionerne om at blive Bill Gates eller Lene Espersen, med mindre du har det i dig, og find de rette sparringspartnere til at få ryddet op i, hvad der er ønsketænkning, og hvad der er realistisk.

Som strategi råder Horn, at du beslutter, hvor du vil hen og afveje, hvor du vil bruge din person privat, og hvor du vil benytte den professionelt. Målsætningen er at prioritere og anføre, hvad du vil. Du skal desuden definere og karakterisere dine egne værdier.
---
Læs mere: 
www.berlingske.dk

Branding af dig
Jyllands-Posten 14 april 2004

Forbrugerne er villige til at betale ekstra for en mærkevare. Sådan er det også for mennesker. Den personlige branding er utrolig vigtig og de personer, som har styr på den, har større gennemslagskraft og flere muligheder for at indfri deres karrieremæssige og personlige ambitioner. I bogen Personlig branding giver forfatteren en række metoder til, hvordan man kan planlægge og gennemføre sin egen branding.
---
Læs mere: 
www.jp.dk