Ny vækstvirksomhed: Vil hjælpe kvindelige ledere af med stress
17/03/13
Resumé: Læge Trine Rønnov vil med virksomheden Stresslæge.dk hjælpe mennesker af med deres stress – en gang for alle. I dag sygemeldes 35.000 om dagen – og 1.400 dør årligt af stress. Et advisory board fra Kvinder I Bestyrelser skal sikre virksomheden et erhvervsrettet fundament. ”De fleste kvindelige ledere, der er stressede, er ramt af engagement stress. De går fra et lyststyret til et pligtstyret arbejds- og privatliv. Men det kan ændres,” siger hun.

Da Trine Rønnov åbnede sin virksomhed Stresslæge.dk i maj 2016, havde hun bedre forudsætninger end de fleste andre: Som speciallæge i almen medicin og praktiserende læge i 2002-16 i Hillerød og Slangerup gik hun selv ned med stress, da hun ikke kunne arbejde mod sine egne værdier – som læge og som menneske. I dag er fokus på at hjælpe især kvindelige ledere, der tidligere har været stressramte – og som forstår betydningen af, at ”multitasking gør os syge, mens monotasking er det nye sort”.

Stresslæge.dk er netop blevet vækstvirksomhed med et advisory board fra i Kvinder I bestyrelser / Executive Women´s Net: Helle Oest Iversen (fm.), Sandie C. Lindblad og Diana Arsovic Nielsen.

En særlig mission
Som praktiserende læge følte jeg ofte, at jeg svigtede mine stressede patienter og lod dem i stikken uden andet end en sygemelding i hånden og måske et par ”gode” råd med på vejen.

Da jeg i 2014 kom tilbage efter min egen sygemelding som praktiserende læge, kunne jeg meget hurtigt mærke, at jeg ikke længere skulle være en del af et kassetænkende og økonomistyret system, der ikke havde ordentlige tilbud at tilbyde stressede. I maj 2016 solgte jeg min lægeklinik,” fortæller hun.

Jeg ved, at det kan lade sig gøre at leve et fantastisk liv uden stress. Med ro, energi og overskud. Jeg har dedikeret mit liv til at hjælpe stressramte, som ikke kan få den fornødne hjælp andre steder."

”Min mission i dag som stresslæge er at hjælpe mennesker med at komme ud af deres stress - en gang for alle, og blive bevidste mennesker i deres eget liv, fordi jeg ved, at det kan lade sig gøre at leve et fantastisk liv uden stress. Med ro, energi og overskud. Jeg har dedikeret mit liv til at hjælpe stressramte, som ikke kan få den fornødne hjælp andre steder.”

Trine Rønnov tilbyder 360 graders forløb for mennesker, der tidligere har været nede med stress, og som nu mærker stressen vende tilbage.

Det er et gruppeterapeutisk forløb med en informationsdel, en transformationsdel med fysiske kurser i gruppen, et 3 dages retreat i en terapihave samt skypekonferencer gennem de fire måneders forløb.  Forløbet er gruppebaseret fordi stress og stress symptomer er ofte tabubelagte og sårbare at tale om. Vi kryber i flyverskjul og håber vi kan klare det selv. Det kan vi ikke alene.” 

Siden hun startede har Trine Rønnov haft 30 patienter gennem stressforløbet ”Aldrig mere stress igen”, og ”alle lever nu et liv i balance – uden stress, men med ro, energi og glæde i deres hverdag”.

”Jeg underviser desuden unge læger samt praktiserende læger i stress og mindfulness og bliver ofte opfordret til at holde foredrag på hospitalsafdelinger og virksomheder.”

 

Virksomheden skal gro

Iflg. WHO vil stress være den største helbredsmæssige udfordring i 2020. 35.000 danskere er hver dag sygemeldt med stress og 1.400 danskere dør hvert år af stress.


"Advisory boardet skal udfordre og virkelighedsteste mig og min virksomhed. At hjælpe mig til at forstå, hvordan erhvervslivet tænker.”

 

”Med hjælp fra mit Advisory Board er jeg ved at videreudvikle min virksomhed til også at tilbyde kurser og foredrag for ledere i erhvervslivet. Derudover er jeg ved at udvikle min egen stresslægeuddannelse, så vi kan hjælpe endnu flere ud af deres stress. Jeg har ansat en erhvervspsykolog til at hjælpe Stresslæge.dk i erhvervslivet og jeg har konsulenthjælp til min markedsføring, regnskab og IT. Næste skridt er at ansætte en sælger, så jeg kan bevæge mig fra maskinrummet op på broen med udsyn og overblik,” siger Trine Rønnov.

Hun ser sit advisory board som en gave med kompetente kvindelige ledere at sparre med.

”Jeg tænker, de vil og skal udfordre mig og trække nogle af alle mine vidtløftige ideér ned på jorden, og virkelighedsteste mig og min virksomhed. At se det, jeg ikke selv kan se. At hjælpe mig med at forstå, hvordan erhvervslivet tænker.” 

Trine Rønnov: Indikationer til kvindelige ledere om stress

·         At du sover dårligt om natten.

·         At du har flere fysiske symptomer, end du plejer at have. Ondt i maven, spændinger, hovedpine etc. 

·         At din lunte er kortere end den plejer at være. Du er ikke den søde tålmodige mor du plejer at være.

·         At du har lyst til at trække dig fra sanseindtryk såsom skarpt lys, høje lyd, small talk, mange
                 mennesker, indkøbscentre etc. Fordi du simpelthen bliver overstimuleret og træt.

·         At du har dine tanker på det derhjemme, når du er på job, og på jobbet, når du er hjemme. Dvs. at
          du aldrig rigtig er til stede med dit sind, dér hvor din krop er.

Trine Rønnov kommenterer:

”Vi har over 60.000 tanker i døgnet og de trækker os væk fra nuet/virkeligheden ved at fokusere på fortid (ærgelser) eller fremtid (planlægning, bekymringer etc.).

De fleste kvindelige ledere, der er stressede, er ramt af engagement stress.

De går fra et lyststyret til et pligtstyret arbejds- og privatliv. Fra ”lyst” til ”skal, bør, burde, pligt, skyld etc. Her kommer man let til at overhøre egne signaler, sætte snuden i sporet og fortsætte i hamsterhjulet. Det er nemlig dét man lærer i flinkeskolen, at tilsidesætte egne behov og søge anerkendelsen. I privatlivet vil det vise sig i servicering af mand og børn, at have styr på og kontrol over alt, og her er der en stor risiko for at kroppen på et tidspunkt begynder at sige fra. Bliver hovedet uden krop. Og det er farligt.”
---
Læs mere:
www.stresslæge.dk  

Siden hun startede har Trine Rønnov haft 30 patienter gennem stressforløbet ”Aldrig mere stress igen”, og ”alle lever nu et liv i balance – uden stress, men med ro, energi og glæde i deres hverdag”.