Historien bag: SF-kampagne er iscenesættende og manipulerende 14/04/15

Omtalen i TV2.dk vakte opmærksomhed i politiske kredse.



Peter Horn mener, at SFs kampagne med partilederen Pia Olsen Dyhr er "uautentisk, syntesisk og manipulerende".

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Resumé: En case om personlig branding i politik fra tv2.dk, fredag 3. april 2015, viser, hvor svær genren er – og hvorfor politikere i reglen skal holde sig fra denne disciplin. Casen er blevet til på basis af artikler fra TV2-journalisterne Cecilie Rex Selmer og Sofie Sparre med Peter Horn, forfatter til “Personlig branding”, “Brænd igennem”, “Top of Mind” og “Personal Branding”.

Den første artikel:

Pia Olsen Dyhr, formand for Socialistisk Folkeparti, har netop lanceret en ny kampagne. På sin facebookside har hun lagt en video ud, hvor man ser hende fra barn til voksen.

- Med et valg rundt om hjørnet vil vi gøre det helt klart, hvad vi som parti står for. Vi vil investere i mennesker. Pengene fra opsvinget skal bruges på fællesskabet og en bæredygtig fremtid for vores børn og børnebørn, siger hun.

I videoen hører man om formandens opvækst - fra kikset nørd med briller, der var bange for drengene, til teenager der fandt interesse for politik.

Se videoen fra SF her: http://politik.tv2.dk/2015-04-03-ekspert-sf-kampagne-er-iscenesaettende-og-manipulerende

Iscenesat og manipulerende
Ifølge Peter Horn, der er brandingekspert, fokuserer politikere i høj grad på deres personlige fortællinger ved det kommende valg.

- De politiske ledere vil have rockstjernestatus for at blive valgt. De er for dårlige til at markere sig med deres politiske budskaber. Derfor er de nødt til at slå igennem med deres personlige brands, siger han til tv2.dk.

Pia Olsen Dyhrs kampagne hedder 'Investering i mennesker'.  Ifølge Peter Horn er kampagnen dog primært målrettet Pia Olsen Dyhrs kernevælgere - kvinder, der er jævnaldrende med formanden.

- Man ser næsten kun kvinder i videoen. Hvad end det er børn, teenagepiger eller "den sure kælling i bussen", så er det kvinder, som kampagnen taler til. Videoen er uautentisk, syntetisk og manipulerende. Det viser, at politikerne lader sig styre af deres spindoktorer eller reklamebureauer og en markant positionering  i forhold til vælgerne, lyder det fra Peter Horn.

Pia Olsen Dyhr afviser kampagne-kritik: Jeg fremhæver ikke mig selv
SFs kampagneleder Thomas Brahm, der tidligere har været spindoktor for Holger K. Nielsen, a denne var skatteminister, mailer til Peter Horn: “Kan se, du har udtalt dig til TV2 om SF's kampagne. Du bruger meget kraftige ord. 'Manipulerende', 'syntetisk'. Ja, det virker nærmest lidt bittert. Men det er sværere at få øje på de skarpe argumenter. Måske du kan udfolde dem lidt overfor mig? Hvori består det manipulerende? Og i sammenligning med de andre kampagner, der kører fra V og S mv. i øjeblikket, hvorfor er SF's så uautentisk?”

Peter Horn svarer: “tak for din mail.  TV2 Nyhederne bad om en evaluering af en video med Pia Olsen Dyhr og - som det vil fremgå - politiske lederes stigende brug af personlig branding.

Det har TV2 Nyhederne fået. Hvis det kan berolige dig - og SF i øvrigt - er SF hverken bedre eller dårligere ift. de kampagner, man hidtil har set for de øvrige partier. Det er ikke min opgave at rådgive eller vejlede SFs kampagneleder. Men se på løfterne fra den sidste valgkamp fra alle partier - og hvad det blev til. Så er du på rette spor! “

Den anden artikel:

SF vælger derfor at gå i offensivet – en kendt spin-strategi. Pia Olsen Dyhr kontakter tv2.dk og opnår dette resultat:

- De politiske ledere vil have rockstjernestatus for at blive valgt. De er for dårlige til at markere sig med deres politiske budskaber. Derfor er de nødt til at slå igennem med deres personlige brands. Sådan lyder det fra brandingekspert Peter Horn om SFs nye kampagne 'Investering i mennesker'.

En del af kampagnen er en video med partiets formand Pia Olsen Dyhr i centrum. I videoen hører man om formandens opvækst - fra kikset nørd med briller, der var bange for drengene, til teenager der fandt interesse for politik.

Pia Olsen Dyhr afviser dog, at hun forsøger at fremhæve sig selv frem for partiets politik.

- Jeg synes, at det er groft, at han kalder det en manipulerende kampagne. Vi fortæller om SFs politik gennem mit liv. Det lugter langt væk af, at han er uenig i partiets politik, og at han derfor retter en kritik mod kampagnen, siger hun til tv2.dk. 

- Jeg kan ikke pludselig være en mand
Ifølge Peter Horn er kampagnen primært målrettet Pia Olsen Dyhrs kernevælgere - kvinder, der er jævnaldrende med formanden.  

- Man ser næsten kun kvinder i videoen. Hvad end det er børn, teenagepiger eller "den sure kælling i bussen", så er det kvinder, som kampagnen taler til. Videoen er uautentisk, syntetisk og manipulerende. Det viser, at politikerne lader sig styre af deres spindoktorer eller reklamebureauer og en markant positionering  i forhold til vælgerne, lyder det fra Peter Horn.

Den bemærkning får dog SFs formand til at opfordre Peter Horn til at se videoen igennem igen.

- Der er mænd med i bussen. Men når det primært er kvinder, det handler om, så er det jo fordi, filmen handler om mig. Og jeg kan af gode grunde ikke pludselig være en mand, siger Olsen Dyhr, som ikke mener, at der er noget i vejen med at sætte fokus på partiernes formænd:

 - Personer og politik hører uløseligt sammen. Man kan ikke adskille de to. Hvis man fører en dårlig politik, så vil det altid falde tilbage på personen bag - og omvendt, slutter SFs partileder.

Herefter kan SF mene sig “sikkert i mål”. Peter Horn beslutter imidlertid at tage til genmæle, fordi Pia Olsen Dyhr afviser, at “hun forsøger at fremhæve sig selv frem for partiets politik”. Det er en interessant udlægning af kendsgerningerne: Hun fremstår på SFs plakater og er i sidste ende videoens hovedperson. Ergo: Hun har en interessant omgang med sandheden. Det resulterer i dette:

Ekspert: Jeg tager ikke stilling til partiets politik
Peter Horn afviser dog, at han i sin analyse af SFs kampagne har taget stilling til partiets politik.

 -  Jeg har på ingen måde taget stilling til SFs politik, men har udelukkende på opfordring evalueret Pia Olsen Dyhrs video – og ud fra det konkluderet, at den er som anført, skriver Peter Horn i en mail til TV 2.

- Jeg har samtidig anført, at hendes kampagne ikke adskiller sig stort fra de fleste andre partilederes - de flytter alle - med et par undtagelser - fokus fra deres manglende politik og over på deres personer. På den måde vil de – som blandt andet rockmusikere - lukrere på et brand, der ofte er et skønmaleri af virkeligheden. Og – jeg har ikke – lige så lidt som Pia Olsen Dyhr fremfører det i videoen - nogen holdning til SFs politik.

Moralen: Svært at sælge politik som vaskepulver
Moralen: Det er blevet sværere “at sælge politik som vaskepulver”. Vælgerne vil i den kommende valgkamp gennemskue, at de poliiske ledere, der søger at sælge sig på et personligt brand, ofte kommer til kort, fordi deres brand fremstår uautentisk, syntetisk og manipulerende. I bogen “Den store lyveskole” skildrer Hans Prehn og Jan Christer Falk meget klart de mekanismer, der afslører, at magthaverne “ikke har noget tøj på”. Pia Olsen Dyhr og SF søger at genopfinde fortællingen om”Den grimme ælling”. Men - “i sidste ende er det umuligt ikke at blive, hvad andre anser dig for at være,” lyder citatet af Julius Cæsar, formidlet af Nobelpristageren Gabriel Garcia Márquez.
---
Se bøgerne om personlig branding:
www.karriereledelse.dk