Storytelling: Nu kan du fri til den udkårne med en kurv 25/04/14

Birgit Pichat og Karen Vistesen med frierkurven.

Resumé: ”Vil du gifte dig med mig?” Godt 54.000 gifter sig i år. Over 27.000 skal på knæ og fri til den eneste ene for at få et ja. Det kan gøres meget mere romantisk. Nu er forfatteren til bogen ”Kærestebreve – skriv med hjertet”, Karen Vistesen, og Birgit Pichat fra Voresmarked.dk gået sammen om at lave en forførende frierkurv. Det drejer sig om storytelling – og at tilføre markedet nye måder at gennemføre et årtusindgammelt ritual.

”Vi du gifte dig med mig?” Selv om antallet af ægteskaber fortsat falder, gifter over 54.000 sig om året. Langt flere, end de 27.000 mænd eller kvinder, der skal på knæ for at fri til den eneste ene, prøver at få et ”ja” af den udkårne. Men det kan gøres meget mere romantisk – og måske også med større effekt. Derfor er forfatteren til ”Kærestebreve – skriv med hjertet”, følelsesrådgiveren og journalisten Karen Vistesen og direktøren for Voresmarked.dk, Birgit Pichat, gået sammen om at lave en forførende frierkurv.

”Naturligvis håber vi for frieren, at det bliver til et ”ja”.  Men siger den udkårne nu ”nej”, kan de to alligevel hygge sig med en romantisk middag med skum, vine, udvalgte lækkerier og lækre dufter og sæber, og så kan den udkårne slutte festen ved at sige, ”tak for indholdet. Nu giver jeg dig kurven tilbage. Så kan den måske bruges en anden gang”. Så taber ingen ansigt, og frieren bliver opmuntret til at forsøge sig igen,” siger de to.

Kærligheden skal holdes ved lige
”Når man frier, er der naturligvis en dybere mening med det. Derfor skal man også forberede sig grundigt og kunne anføre grundene til, hvorfor man netop har valgt ham eller hende som mål for sine følelser. Derfor har vi også lavet en liste over, hvad man kan komme ind på – med udgangspunkt i bogen ”Kærestebreve – skriv med hjertet”. Når den er med, er det naturligvis også for at give den udkårne ideer til, hvad han eller hun kan skrive, for at holde kærligheden varm. Også når det er blevet hverdag er det vigtigt at fastholde romantikken og fortælle hinanden søde opmærksomheder i et brev, på en mail eller i en sms. Når to ud af tre ægteskaber ender med en skilsmisse er en af årsagerne, at man glemmer, hvorfor man i sin tid valgte hinanden. Kærlighed skal som alt andet holdes ved lige og plejes lige så meget – eller mere – end de børn, man måske får,” siger Karen Vistesen.

 Ifølge en undersøgelse kan op mod halvdelen af kvinderne i dag finde på at fri, og otte ud af 10 mænd vil sige ”ja”, hvis deres udkårne ville fri.

 En særlig begivenhed
Et frieri er en særlig begivenhed for de fleste. På den anden side har en del boet sammen, før de beslutter sig for at gifte sig.

”Derfor har jeg sammensat en kurv, der kan være med i hele forløbet – fra den indledende flaske skum, henover det forførende måltid med de udsøgte vine og lækkerier, de gode chokolader – og muligheden for at tage en ekstra flaske skum med i badet, hvor man også er forsynet med lækre sæber. Der er således lagt op til en begivenhed, man husker, og bogen om at skrive med hjertet gør det muligt at følge op,” siger Birgit Pichat. Og hvis det så ikke lykkes? ”Så er der en kurv ved hånden. Og så kan man jo prøve igen,” konstaterer hun.
---
Læs mere:
www.voresmarked.dk
www.karenvistesen.dk


Frierkurven fra Birgit Pichat, Voresmarked.dk indeholder:

1 flaske Crémant de Die og 1 flaske  Clairette de Die fra Domaine Achard-Vincent (øko), 1 flaske Domaine Monier Perréol Saint-Joseph Rødvin, Cuvée Tradition (øko), 1 flaske Apremont hvidvin, vin de Savoie (øko), to patéer fra Maison Argau, oliventapenade på sorte Nyons oliven AOC (øko), grøn oliventapenade med basilikum, gourmetchokolade fra Belledonne (øko, fair trade) samt bodyshampoo og kropsolie fra Marius Fabre (øko). Herudover bogen ”Kærestebreve – Skriv med hjertet” – en fyldig forklaring på alle dele af kurvens indhold – og 10 gode grunde til, at ”du skal gifte dig med mig”. Ringen følger ikke med - men kan være en god ide.