CSR Made in Denmark

 

15/05/2009

 

”1.100 virksomheder vil blive omfattet af de nye CSR-bestemmelser i årsregnskabsloven. Det kan give dansk erhvervsliv helt nye muligheder
i relation til samhandel, investorer og ressourcer,” siger formanden for Institut for Menneskerettigheder, advokat Sune Skadegaard Thorsen, Global CSR.

Executive summary: Det sociale ansvar formaliseres nu i årsregnskabsloven, der kommer til at omfatte 1.100 virksomheder. Det kan betyde nye måder at tænke strategisk ledelse i bestyrelserne på, siger bestyrelsesformanden for Institut for Menneskerettigheder, Sune Skadegaard Thorsen, der er direktør i Global CSR.

Af Peter Horn

Fra årsskiftet  skal  de 3.300 største danske virksomheder i ledelsesberetningen i henhold til en ændring i årsregnskabsloven angive, hvad de gør på området corporate social responsibility, CSR. Det kan ifølge formanden for Institut for Menneskerettigheder og direktør i Global CSR, advokaten Sune Skadegaard Thorsen indebære, at virksomhederne skal overveje, hvorledes de får forretningsdreven CSR ind i bestyrelserne.

Sune Skadegaard Thorsen fremfører, at de berørte virksomheder ”gerne må angive, at de intet gør.”

”Det er ud fra de mange møder, jeg allerede har haft med bestyrelser i virksomheder og erhvervsorganisationer om emnet tvivlsomt, at virksomhedsbestyrelserne vil ignorere en af denne tids mega-trends for international ledelse. Da datterselskaber af udenlandske firmaer ikke behøver at rapportere, så længe moderselskabet gør det, ventes godt 1.100 danske virksomheder at blive direkte berørt af lovændringen,” siger han.

”I maj 2008 fik vi som et af de første lande i verden en tværministeriel handlingsplan om virksomhedens samfundsansvar. Den danske handlingsplan skal gøre Made in Denmark til varemærket på samfundsansvarlighed. Scenariet er klart. Spørgsmålet er så, om visionen kan realiseres på et marked, der primært fokuserer på finanskrisen og kun synes at have øje for klima dagsordenen under CSR.”  

På et møde i april i Geneve med deltagelse af nogle af verdens ledende CSR aktører, herunder ABB, Areva, Barclays Bank, Ericsson, GE, National Grid, Novartis, Novo Nordisk, Shell, og Statoil, blev de nye markedsbetingelser og deres betydning for CSR diskuteret. En af virksomhederne konkluderede: ”En krise er en alt for stor mulighed at forpasse”.

”På agendaen var hverken økonomisk eller miljømæssig bæredygtighed, men det tredje ben i en holistisk tilgang til samfundsansvaret: social bæredygtighed. Danmark nævnes på disse møder som foregangsland for udviklingen af en bæredygtig erhvervsstruktur, der dækker alle tre bundlinjer. Handlingsplanen har sat Danmark på verdenskortet i internationale CSR kredse. Denne interesse fra de største virksomheder, investorer og regeringsrepræsentanter fra hele verden er vigtig. Den er gratis markedsføring til hjertet af målgruppen.”

Sune Skadegaard Thorsen understreger, at Danmark står overfor en stor udfordring: Der skal leveres.

”Ellers bliver eftermælet endnu en tom tønde. Da den danske handlingsplan primært bygger på, at individuelle virksomheder skal demonstrere samfundsansvar kræver det, virksomhederne kan se ideen i at løfte i flok,” siger han.

Strategisk CSR: ”Planens største aktiv er den udtrykte fokus på ”forretningsdrevet CSR” eller ”strategisk CSR”. Evnen til at håndtere kerneelementerne i CSR strategisk i danske bestyrelser ligger imidlertid på et meget lille sted. Kun meget få bestyrelsesmedlemmer i danske virksomheder kender til principperne,” konstaterer Sune Skadegaard Thorsen.

Med udgangspunkt i FN Global Compacts første princip, ”virksomhederne skal støtte og respektere menneskerettighederne indenfor deres indflydelsessfære” fremfører Sune Skadegaard Thorsen, at ”respektdelen er nogenlunde på plads via lovgivningen, når vi ser på de danske aktiviteter”.

Danmark har ifølge internationale rapporter enkelte, betydelige udfordringer:
·     Tvungne medlemskaber af fagforeninger – en praksis der er underkendt af den
    europæiske menneskeretsdomstol

På diskriminationsområdet ligger Danmark i den tunge ende i relation til:
·     kvinder i ledelsen
·     lige løn for lige arbejde
·     behandlingen af etniske og religiøse minoriteter, samt aldersdiskrimination og personer med handikap

”Ud fra virksomhedernes brands bliver det afgørende, at virksomhederne gør noget effektivt for at rette op på den dårlige repræsentation af kvinder i bestyrelserne og ledelserne. Et stigende antal kvinder vil påvirke den politiske magtfordeling i Folketinget om lige løn for lige arbejde. Hvis etniske og religiøse minoriteter ikke får en bedre behandling, vil udvandringen af de bedst uddannede fortsætte. Samlet vil erhvervslivet således blive svækket, hvis der ikke gøres en markant indsats på disse områder,” konstaterer Sune Skadegaard Thorsen.

Bundlinje i CSR: Når bestyrelsen skal identificere, hvordan forretningsstrategien kan understøtte de globale principper og dermed gøre dem bundlinjerelaterede, kræves, at de enkelte bestyrelsesmedlemmer forstår indholdet af principperne. Herunder indholdet af de 30 menneskerettigheder som det internationale samfund er blevet enige om udgør en forudsætning for social bæredygtighed; og hvordan virksomheden mest effektivt kan  bidrage til realiseringen af enkelte eller flere rettigheder, uden at krænke andre.

”Enkelte virksomheder har vist evnen til at håndtere deres bidrag til social bæredygtighed indenfor rammerne af menneskerettighederne. Novo Nordisk har siden slutningen af 90’erne, før FN’s Global Compact, brugt retten til sundhed som rammen for deres bidrag til social bæredygtighed. Det er sket parallelt med en stærk indsats på miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Sonofon håndterer informations- og ytringsfriheden som et strategisk kerneelement. På den måde sikrer bestyrelserne sig, at rammen for deres CSR indsats er globalt genkendelig, bidrager til bæredygtig udvikling og består på lang sigt,” mener Sune Skadegaard Thorsen.

Bestyrelsernes opgave: ”Da bestyrelserne udgør nøglen til virksomhedernes strategiske tiltag, er en indsats overfor de 1.100 bestyrelser i danske virksomheder nødvendig for at opnå den ønskede effekt af den danske indsats. Hvis CSR kompetencen ikke er til stede i bestyrelsen, bør de enkelte medlemmer tilegne sig den. Det vil tilføje væsentlig værdi til virksomheden, hvis bestyrelsen kan forstå og diskutere strategiske CSR tiltag med ledelsen. Ideelt skal de selv kunne opstille strategiske mål på området,” siger Sune Skadegaard Thorsen.

Han fremfører, at ”hvis dansk erhvervsliv skal realisere visionen om et bæredygtigt varemærke, må bestyrelserne bryde vanetænkningen om, hvad der kræves af en virksomhed”.

”CSR går hånd i hånd med employer branding, oplevelsesledelse og mange andre dagsordener, der allerede håndteres i bestyrelsen. Bestyrelserne bør have CSR og bæredygtighed under huden; blive komfortable med begreber som menneskerettigheder, miljø og anti-korruption. De skal acceptere, at fokus på bæredygtighed gavner virksomheden både i mod- og medgangstider. Det er de danske bestyrelser mulighed for at vise lederskab i det 21 århundrede og rette op på det sidste århundredes fejlkurs. De få virksomheder, der bestyrelsesmæssigt har tilegnet sig evnen til en solid ledelse af CSR, vil stå distancen og præstere morgendagens vindere.”

 

Minister dumper i bestyrelsesspørgsmål


Et samråd i Politisk Økonomisk-Udvalg i Folketinget med minister for ligestilling, Inger Støjberg (V),
om kvinders repræsentation i ledelser og bestyrelser torsdag 7. maj fik en kafkask udgang: Efter et oplæg fra SF’eren Pernille Vigsø Bagge kom ministerens oplæste svar om Charter for flere kvinder i ledelse, hvor hun bl.a. understregede, at kvotering som i Norge ikke blev med hende som minister. Hun drøftede derefter med udvalget, hvorledes man kunne få danske kvinder, som er valgt ind de norske børsnoterede selskabers bestyrelser på en lovgivet kvoteordning, til at komme ind i danske bestyrelser, som ikke er omfattet af kvoter. Argumentet: ”De har jo bestyrelseserfaring fra børsnoterede selskaber.”

Danmark har en bundplacering i Norden for kvinderepræsentation i bestyrelser og ledelser. 

Ministeren fremførte, at udviklingen ikke skulle komme med pludselige ryk. Hun satte sin lid til, at bl.a.charteret med 69 deltagende virksomheder, hvoraf en del er kommuner, styrelser og ministerier, kan løse op for en mere ligelig bestyrelsesrepræsentation. Forespurgt om sanktionerne, hvis charteret og virksomhedens egne mål ikke blev overholdt, svarende hun: ”Så kan virksomheden blive ekskluderet, og det kan være straf nok i sig selv. Jeg vil ikke bryde mig om at blive ekskluderet.”

Inger Støjberg mente, at kvinderne selv må gøre en større indsats for at gøre sig gældende i ledelser og bestyrelser. Hun vil ikke selv kvoteres. Udvalget tog ikke stilling til, hvorledes mænd ved udbredelsen af børsnoterede aktieselskaber havde sikret sig en underforstået kvote på 100 procent – mod f.eks. den norske lov, der foreskriver min. 40 procent af hvert køn. 

Ministeren kendte ikke antallet af bestyrelser i alle danske A/S, ApS og erhvervsdrivende fonde (der er mere end 40.000).

Udvalgets referenceramme var begrænset til professor Nina Smiths omdiskuterede rapport ”Guld værd på bundlinjen” (2005) og DJØFs  rapport om ”Køn og ledelse” (2008). En ny rapport fra Nordisk Råd, der analyserer bestyrelsesforhold i de 500 største virksomheder, blev ikke bragt på bane. 

Udvalget tog ikke stilling til forslag om at opslå alle bestyrelsesposter på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hjemmeside eller muligheden af at undersøge den faktiske mængde personer med ledelses- og bestyrelseskompetencer i forhold til efterspørgslen (det årlige forbrug af bestyrelsesmedlemmer er 18.000-24.000 på årsbasis).

Udvalgsmedlem Julie Rademacher (S) havde sin løsning på at opnå bestyrelsesposter: ”Jeg har tilmeldt mig et jagtkursus. Sammen med golf lader det til at være vejen frem.”

Udvalgsformand Frank Aaen (Enhedslisten): ”Vi mødes for at drøfte emnet igen om et år!”


 


Tip en ven

 

 

Udskriv artikel
Print artikel