Bestyrelsen bør bestemme direktionens aflønning

 

26/03/2009

 
”Frygten for at blive afskediget er
langt større hos de fleste direktører
end for pludselig at tjene mindre.
De fleste direktører i de store virksomheder er på et formueniveau, hvor en million eller to i et givet år
ikke spiller den store rolle,” siger professor Ken L. Bechmann, CBS.

Executive summary: Professor Ken L. Bechmann, CBS, landets førende ekspert i ledelsesaflønning, mener, at bestyrelserne også i krisetider skal bestemme direktionens aflønning. Robin Buchanan, rektor for London Business School, advarer mod at demotivere højtydende ledelser.

Af Peter Horn

”Bestyrelserne må både i høj- og lavkonjunkturer være de bedste til at fastlægge en direktions lønpakke.” Det siger landets førende ekspert i ledelsesaflønning, professor Ken L. Bechmann, Ph.d, Copenhagen Business School. Han vender sig dermed mod den internationale trend, hvorefter regeringer og indflydelsesrige politikere – som tilfældet har været  i bl.a. USA og U.K. – og nu også i Danmark, hvor regeringen har begrænset hele den finansielle sektors mulighed for selv at bestemme. Det rammer ud over bankerne også forsikrings- og realkreditselskaberne.

Synspunktet deles i en vis udstrækning af Robin Buchanan, rektor for London Business School og tidligere senior partner i Bain & Company. Han rejser kritiske spørgsmål om bestyrelsens rolle i forhold til direktionens vederlag, men advarer også mod at demotivere højtydende ledelser. Han mener, at en bestyrelses aflønningsudvalg spiller en kritisk rolle, hvor udvalget på den ene side skal tiltrække og fastholde de bedste kandidater og på den anden side undgå at støde den offentlige mening.

”Hvis vi holder os til den finansielle sektor vil det tidligere forslag om et lønloft på 2,5 mio. kr. og det vedtagne bonusloft på hhv. 20 procent under bankpakken og 50 procent efter samt et midlertidigt forbud mod aktieoptioner ramme direktionerne hårdt mens begrænsningerne ikke gælder for f.eks. underdirektører, porteføljemanagere og andre specialister,” siger Ken L. Bechmann.

Medierne fører an – politikerne følger efter: CBS-professoren anfører, at diskussionen i Danmark om direktørlønninger ofte er anført af primært erhvervsmedierne – som tilfældet var ved bl.a. Henning Dyremose, der vakte en vis vrede i befolkningen ved at tage knap 100 mio. kr. med sig fra TDC, mens Mark A. Wilson som adm. direktør fik klapsalver for en stærk aktie, da han forlod ØK med et samlet vederlag på næsten samme beløb. Det er en kendt sag, at medierne er en af de vigtigste kilder om den offentlige mening på Christiansborg. Omtalen af nogle bankernes lemfældighed med udlånsaktiviteter har præget politikernes holdning til bankernes direktioner – frem for at sætte fokus på bestyrelsernes indsats på området.

”I den senere tid har der især været fokus på bankdirektionernes lønninger. Men ud over, at nogle direktører, f.eks. i Roskilde Bank og nogle af de små og mellemstore banker nok har modtaget højere aflønning end der har været belæg for, har de fleste trods alt holdt sig inden for rammerne af det forventelige. Man burde nok mere se på, hvorledes interaktionerne er mellem bestyrelsen, direktionen og aktionærer. I Sverige inddrages aktionærerne mere direkte i fastlæggelsen af direktionens aflønning. En sådan løsning vil i Danmark kunne hjælpe med at stille større krav til bestyrelsen,” mener Ken L. Bechmann.

I medgang og modgang: Ken L. Bechmann understreger betydningen af, at danske bestyrelser overvejer at indføre kompetente kompensationsudvalg. Udvalget skal både kunne vurdere en direktions kompetencer og resultater, relatere det til virksomhedens fremtidige behov og afstemme det med aflønningen af direktionen.

”Den rette person med relativt gode resultater må også i en periode med lavkonjunktur kunne se en belønning forude. Frygten for at blive afskediget er i øvrigt langt større hos de fleste direktører end for pludselig at tjene mindre. De fleste direktører i de store virksomheder er på et formueniveau, hvor en million eller to i et givet år ikke spiller den store rolle. Så de frygter mere at blive udsat for stokkemetoder af en bestyrelse, der sætter dem fra bestalling og dermed får dem til at tabe ansigt. Det er ikke mit indtryk, at erhvervsledere i de store virksomheder kun er drevet af pengene. Eksempelvis har virkelysten, prestigen og det at udrette noget også stor betydning,” siger han.

Bestyrelserne skal være suveræne: Ifølge Ken L. Bechmann vil hele ledelsesområdet i de store virksomheder fungere bedst, hvis politikerne ikke blander sig i detaljerne af ledelsernes vederlag, men udelukkende skaber en overordnet lovgivning, der kan sikre mere åbenhed på området samt sikre såvel samfund som investorer mod misbrug af de betroede midler.

”De omdømmemæssige konsekvenser af aflønningsbeslutninger er relevante til alle større virksomheder,” fremhæver Robin Buchanan, rektor
for London Business School.

”Det er helt ved siden af, at politikerne skal blande sig i detaljerne i ledelsernes aflønning. Det er og bliver en opgave for bestyrelserne. Man kunne så godt ønske, at bestyrelserne som en fast procedure havde et vederlagsudvalg eller på anden måde sikrede de fornødne kompetencer og den fornødne fokus på ledelsens aflønning. Tilsvarene kunne man også ønske sig, at bestyrelser i højere grad fik gennemarbejdet de overordnede retningslinjer for direktionens aflønning.”

”Der er en trend mod, at aflønningen bliver stadigt mere præstationsbestemt, og det synes som en god løsning for mange virksomheder. Man kan så diskutere, om ikke det vil være en fordel at have et loft over, hvor meget en direktør kan hente på optioner og bonusordninger. Men alt andet lige vil det ofte også være sådan, at værdien for aktionærerne af at have den rette direktør vil være langt større end de beløb, der i Danmark har været fremstillet som urimelige,” konstaterer Ken L. Bechmann.

The Tipping Point: Robin Buchanan, der er i bestyrelserne og aflønningskomiteerne for ejendomsselskabet Liberty International plc og biofarmaselskabet Shire plc konstaterer i London Views fra LBS,. at ”der er en risiko for, at vi vil tippe over fra grådighed til demotivation. En periode med overgjort politisk korrekthed kan skade moralen og svække fastholdelsen af topledelsen. At tilfredsstille både offentligheden og højtydende administrerende direktører kan for tiden være en umulighed. Hvert selskab må lave sine egne løsninger. Aflønningskomiteerne har et stort ansvar for selskabet, dets topledere, aktionærerne og andre vitale parter. Jobbet er allerede kompliceret og bliver ikke mindre kompliceret i den kommende tid – men det er jo, hvad man har bestyrelsesmedlemmer til”.  

“Er kommunikationen i virksomheden åben og transparent? Er der fuld offentlighed? Kan lønpakken blive forklaret til aktionærer, pressen og medarbejdere på en måde, så den er forståelig og acceptabel? Eller er aflønningspakken godt skruet sammen, men – som så mange andre pakker i dag – umulig at forstå? Alt for få bestyrelser har forstået, at deres aflønningspolitikker potentielt har en massiv påvirkning på virksomhedens omdømme, selveste deres ”licence to operate”. Dette emne er indlysende af stor betydning for banker, men de omdømmemæssige konsekvenser af aflønningsbeslutninger er relevante til alle større virksomheder,” fremhæver Robin Buchanan.  

Han foreslår, at aflønningskomiteerne evaluerer forholdet mellem aflønningen af den administrerende direktør og den gennemsnitlige medarbejder i de sidste fem år for at undersøge, om det er ude af proposition.


Tip en ven

 

 

Udskriv artikel
Print artikel