Headhuntere fordobler bestyrelsesopgaver

 

19/03/2009

 
”Det vil være innovativt med
en Non-Executive
Director MBA” mener
professor Steen Hildebrandt, ASB.

Executive summary: Med professionalisering af bestyrelsesrekruttering bør Danmark også være i front på uddannelsesområdet ved at etablere en bestyrelses-MBA i samspil med erhvervslivet. Det mener professor Steen Hildebrandt, Institut for Ledelse, Handelshøjskolen, Århus Universitet.

Af Peter Horn

En del af de danske headhuntere melder om øget travlhed på rekruttering til bestyrelser: Op mod en fordobling af denne type search opgaver.  Det har også betydning, at honorarerne har fået et løft til næsten internationale dimensioner, så en bestyrelsesrekruttering nu typisk vil indbringe 225.000-250.000 kr. Bestyrelseseksperten, professor Steen Hildebrandt, Institut for Ledelse, Handelshøjskolen, Århus Universitet, mener, at professionaliseringen af bestyrelsesrekruttering alene af innovationshensyn bør følges op med etablering af en MBA-lignende uddannelse ved handelshøjskolerne og universiteterne i samspil med erhvervslivet.

Samtidig siger headhunter Aase Hoeck, at bestyrelseskandidaterne skal være langt bedre til at synliggøre sig selv og deres virksomheder. Hun oplever, at ”mange lades ude af betragtning, når der skal vælges kandidater, fordi de ikke har markeret sig i relevante sammenhænge”.


"Sæsonen for rekruttering af bestyrelsesmedlemmer er fra oktober-marts, og kulminerer ved generalforsamlingerne som typisk finder sted i marts,” fortæller partner Anne Mette Dissing-Immerkær fra executive search virksomheden Odgers Berndtson, der har haft en kraftig stigning i antal af bestyrelsesrekrutteringer.

 

Fra generalister til specialister: ”Fra 2007 til 2008 har vi oplevet en fordobling i antallet af bestyrelsesrekrutteringer i forhold til året før. Året før var der kun en svag stigning i antallet af bestyrelsesrekrutteringer,” konstaterer Anne Mette Dissing-Immerkær.

 

”Trenden går væk fra mere generelle kompetencer. Det er specifikke kompetencer, der efterspørges – f.eks. kendskab til et specifikt marked, kanalstrategi og erfaring med udflytning af produktion. Specifik industrikompetence vægtes højt. Vi ser også en tendens til, at personer på niveau 2 i en organisation – mod tidligere mest administrerende direktører - er relevante i bestyrelsessammenhænge. Det hænger naturligt sammen med fokus på mere specifikke kompetencer. Af nye kompetencer kan nævnes Corporate Social Responsibility, innovation og risk management. Derudover vægtes netværkskompetencen også højt.”

 

Bestyrelse som et MBA-anliggende: Professor Steen Hildebrandt mener, at det er et skridt i den rigtige retning at gennemføre en professionel søgning af bestyrelsesmedlemmer. Men denne trend skal ikke stå alene. Bestyrelsesarbejdet bør også professionaliseres.


”Vi har oplevet en fordobling i antallet af bestyrelsesrekrutteringer,” siger partner Anne Mette Dissing-Immerkær, Odgers Berndtson.

 

 

”Jeg oplever i andet regi stor interesse for den bestyrelsesuddannelse, vi har etableret i Hildebrandt & Brandi sammen med Netværk Danmark. Uddannelsen retter sig mod både bestyrelsesmedlemmer og direktører samt funktionschefer, der vil præstere et bedre modspil til og samarbejde med deres egne bestyrelser. Det er da også årsagen til, at de fleste virksomheder betaler for uddannelsen. Det kunne gavne erhvervslivet og sikre samfundet yderligere innovation, hvis endnu flere bestyrelser kompetencemæssigt blev opgraderet. På sigt kunne man tænke sig, at handelshøjskoler og universiteter involverede sig, evt. i samarbejde med private udbydere. Efter min mening skal det ikke være på bachelor eller cand. merc. niveau, fordi de studerende vil være for langt fra bestyrelsesarbejde. Derimod kan man forestille sig MBA-lignende uddannelser i et tæt samspil med konsulenter og private virksomheder, der stiller sig selv og deres virksomheder til rådighed.” siger Steen Hildebrandt.


”Det største problem for mange gode kandidater er, at de og deres resultater er for lidt synlige i bestyrelsessammenhænge,” siger headhunter Aase Hoeck, KarriereKvinder.dk.

Fra netværk til rekruttering: ”Hvor man tidligere fandt bestyrelsesmedlemmer gennem netværk, er der i dag en tendens til, at man anvende rekruttering,” siger Anne Mette Dissing-Immerkær.

 

Hun konstaterer, at ”bestyrelsessammensætningen i danske virksomheder ændrer sig hastig. Virksomhederne skal i højere grad kunne forstå de globale behov. Dermed har de brug for flere kompetencer og ofte mere internationalt sammensatte bestyrelser. I godt 25 procent af vores bestyrelsesrekrutteringer efterspørges danskere i udlandet, eller udlændinge generelt”.

 

”Den større fokus på bestyrelsessammensætningen bevirker også, at flere kvinder efterspørges til bestyrelser. Samtidig ser jeg flere kvinder med relevant erfaring der vælger bestyrelsesarbejde som en professionel levevej frem for at bestride en toplederstilling,” siger headhunteren.  

 

”Vi ser en tendens til, at det kan være sværere at rekruttere nye medlemmer i krisetider, fordi mange knokler med problemer i egen virksomhed. De har derfor ikke tid og overskud til at gå ind i en ny bestyrelse,” konstaterer Anne Mette Dissing-Immerkær.

 

Hun vil ikke være specifik, men siger, at ”prisen for en bestyrelsesrekruttering varierer, og afhænger bl.a. af kompleksiteten i søgningen. F.eks. om man skal søge i flere forskellige lande.

 

Øget efterspørgsel: Headhunter Aase Hoeck, KarriereKvinder.dk, har inden for det seneste år mærket en stigning i efterspørgsel efter kandidater til bestyrelsesposter.

 

”Markedet har flyttet sig. Tidligere var bestyrelserne i høj grad selvsupplerende gennem egne netværk og forbindelser. Når typisk advokaten eller økonomen i dag ikke genopstiller til bestyrelsen, er virksomheden bedre til at beslutte en profil og at undersøge markedet for den egnede kandidat. Vi er endnu ikke kommet så langt, at virksomheden nødvendigvis indkalder flere kandidater for at finde den bedst egnede til én bestyrelsespost, men det er begyndt at gå i den retning.”

 

Aase Hoeck har 335 kandidater i sin bestyrelsesdatabase. De fleste er danske, men der er også kandidater fra Norge, USA og Sverige. En tredjedel har efter hendes opfattelse kvalifikationerne til en plads i børsnoterede selskabers bestyrelser. Hendes honorar for en fuld søgning er 50.000 kr.

 

”Det største problem for mange gode kandidater er, at de og deres resultater er for lidt synlige i bestyrelsessammenhænge. Jeg kender alle mine kandidater i forvejen gennem interviews og dermed kan jeg hurtigt stille med den bedst egnede ud fra virksomhedens søgeprofil. Men det hjælper jo ikke på, at kandidaterne og deres virksomheder ofte ikke er kendte nok til at komme i betragtning.”

 

Tip en ven

 

 

Udskriv artikel
Print artikel