Lov om medarbejdervalgte i bestyrelser til revision

 

05/03/2009

 
”Virksomhederne bør indtænke
de medarbejdervalgte bestyrelsesrepræsentanter i en
ny rolle i bestyrelsesarbejdet,” mener professor
Caspar Rose, CBS.

Executive summary: Fokus med medarbejderrepræsentation i EU bør sikre opdatering af lov, så ansatte får større indsigt og dermed indflydelse i bestyrelsesuniverset. Det mener CBS-professor Caspar Rose, der også peger på den tiltagende globalisering.

Af Peter Horn

Da loven blev indført i 1974, var det for erhvervslivet valget mellem pest og kolera: Lov om medarbejderrepræsentation i selskabets bestyrelser var ved indgangen til Danmarks medlemskab af EF alternativet til Anker Jørgensen-regeringens ønske om indførelse af økonomisk demokrati, ØD.

Godt 20 procent af danske virksomheder har medarbejderrepræsentanter i deres bestyrelser. Det svarer i henhold til en undersøgelse fra CBS, ”Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Hvilket indflydelse har de?”, til godt 3.100 medarbejdervalgte i bestyrelserne. Loven åbner mulighed for, at medarbejdere i aktieselskaber med over 35 ansatte kan kræve medarbejderrepræsentanter og at andre typer selskaber frivilligt kan indføre repræsentationen. 

En af de danske forskere, der har studeret effekten af loven mest, professor Caspar Rose, Department of International Economics and Management på CBS, mener, at loven også i EU-sammenhænge nu trænger til en revision. Han fremhæver, at de medarbejdervalgte repræsentanter i bestyrelserne har brug for en ensartet platform og at de også har et behov for professionel sparring, som i dag ikke opfyldes.

”Samtidig er lovgivningen i EU uensartet, og mens loven i eksempelvis Tyskland kræver en 50 procents repræsentation via fagforeningerne – i Danmark er det en tredjedel af pladserne valg af medarbejderne – er der ingen lovpligtig medarbejderrepræsentation i Storbritannien. De uensartede regler kan give særlige problemstillinger ved eksempler virksomhedsfusioner eller opkøb på tværs af landegrænserne. Det rejser også spørgsmålet, om medarbejderrepræsentanterne i bestyrelserne er tilstrækkeligt rustet til den tiltagende globalisering,” siger Caspar Rose.

Dårligere bagland: Netop de medarbejdervalgte medlemmers bidrag til og indflydelse i bestyrelsen har været lidt af en ”varm kartoffel”. De har helt samme rettigheder og pligter som de generalforsamlingsvalgte medlemmer, men ifølge Caspar Rose er deres indsigt i bestyrelsesarbejde og deres netværk ikke på samme niveau.


”De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer vælges først og fremmest efter deres personlighed og mindre på deres position eller uddannelsesmæssige baggrund,” konstaterer Caspar Rose.

Således har 11 procent i de noterede og 14 procent i de unoterede selskaber en lang uddannelse, mens et tilsvarende antal har en folkeskolebaggrund og resten en erhvervsfaglig eller mellemlang videregående uddannelse. De fleste er i alderen 35 til 50 år, dog med flere ældre i de unoterede selskaber. En tredjedel har leder eller mellemlederpositioner, faglærte er repræsenteret med ca. 20 procent i noterede og seks procent i unoterede selskaber. Specialarbejdere er overrepræsenteret i begge typer selskaber.

”Man kunne på den baggrund ønske sig, at det blev et erhvervspolitisk krav, at der blev etableret særlige, godkendte uddannelser i bestyrelsesarbejde med en naturlig forankring på handelshøjskolerne eller universiteterne. For at kunne gøre sig gældende i bestyrelsesarbejde kræver det en vis indsigt i strategi, regnskabsfortolkning og jura. Det sidste har bl.a. at gøre med bestyrelsesansvaret, der jo har fået større fokus i de senere år.”


Varierende indflydelse:
De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer har varierende opfattelse af egen indflydelse. Kvinder opfatter generelt deres indflydelse som mindre end deres mandlige kolleger. I henhold til undersøgelsen mener 29 procent af medlemmerne i de børsnoterede selskaber, at de ”i høj grad indflydelse”, mens 40 procent tillægger sig ”nogen indflydelse” og otte procent påberåber sig ”ingen indflydelse”. De tilsvarende til for unoterede selskaber er 16 procent, 27 procent og 20 procent.

”Det er ganske forståeligt alene ud fra ejerskabsforholdet. I de børsnoterede selskaber er der i reglen mange ejere, mens det i de unoterede selskaber ofte er stifteren eller dennes efterkommere, der sidder for bordenden. På sigt er det imidlertid relevant at inddrage de medarbejdervalgte medlemmer mere i bestyrelsesarbejdet og sikre, at de har samme indflydelse som de generalforsamlingsvalgte medlemmer. De repræsenterer den tætte kontakt til virksomhedens indre liv og er en del af den viden, som et stigende antal virksomheder lever af. Derfor vil det være vigtigt, at de medarbejdervalgte medlemmer tilføres de nødvendige værktøjer for at gøre sig gældende i bestyrelsesarbejdet. I nogle brancher, som f.eks. finanssektoren, har de en række af disse værktøjer, fordi de bl.a. om nogen skulle kunne læse et regnskab. Udover det er vigtigheden af deres tilstedeværelse ikke mindst, at de er i stand til at tage ”virksomhedens temperatur”. På den anden side kan de blive splittede i spørgsmål, hvor der kan være konflikt mellem beskæftigelse og virksomhedens økonomiske resultater,” mener Caspar Rose.


Tiltagende global indsigt: Et stigende antal danske virksomheder lever af samhandel med den øvrige verden. Det indebærer, at bestyrelser i stigende grad internationaliseres – bortset fra de medarbejdervalgte medlemmer, der kun kan vælges i Danmark.

”Det kan være et problem, hvis en virksomhed f.eks. har store produktionsaktiviteter i Kina eller Japan. Derfor er det vigtigt, at medarbejdere herfra bliver høringsberettigede, så de også bliver hørt, når bestyrelsen f.eks. skal vedtage en strategi for de fremtidige aktiviteter. Jeg tror, at der ikke kommer noget godt ud af at inddrage personer fra andre kulturer og af andre nationaliteter som medarbejdervalgte medlemmer i danske bestyrelser. Den mentale afstand vil ofte være for stor – det kan man alene se i Tyskland, hvor det formelle i bestyrelserne spiller en større rolle, og hvor bestyrelserne ofte er på måske 20 personer. På den anden side skal der ved valg af de medarbejdervalgte medlemmer tages hensyn til internationaliseringen, og når selskabets sprog bliver engelsk kan det kræve, at disse medlemmer kan have behov for intensiv sprogundervisning. Man har i nogle selskaber forsøgt sig med simultanttolkning, men det blev for besværligt og derfor blev sprogundervisning løsningen,” fortæller Caspar Rose.


Skal have sparring:
Caspar Rose mener, at det er vigtigt for de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer at have mulighed for at opnå den samme sparring som de generalforsamlingsvalgte ofte har gennem deres professionelle netværk.

”Mange af de medarbejdervalgte føler sig meget alene med problemstillingerne, og de bliver fra tid til anden fanget i dilemmaet mellem aktionærernes interesser og medarbejdernes. Derfor bør de have mulighed for at have en sparringspartner, der har tavshedspligt. De kan ofte ikke sparre med andre medarbejdervalgte, fordi interesserne kan være forskellige. Naturligvis kan de bede om bestyrelses accept om at ytre sig om specifikke emner og få det noteret i referatet, men oftest vil de få et afslag, så ”bestyrelsen er på den sikre side”.
      

 

Tip en ven

 

 

Udskriv artikel
Print artikel