Bestyrelser: Kvote og kompetence

 

26/02/2009

Kvinderne har været bedre til at få poster som ligestillingsordførere i Folketinget end bestyrelsesposter i erhvervslivet – 87,5 procent mod 22 procent.

Executive summary: Oppositionen i Folketinget trækker linjerne op: Der skal indføres kvoteordninger for at fremme diversiteten i danske bestyrelser og ledelser. Regeringspartierne og Dansk Folkeparti mener, at udviklingen nok skal komme.

Af Peter Horn

Kvote eller kompetence. Eller kvote og kompetence: I Folketinget er de politiske partier ved at opruste til diversitet og ligestilling i erhvervslivet som et element i den næste valgkamp. Oppositionspartierne Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten tilslutter sig en kvoteordning som i Norge, hvor de børsnoterede selskaber ved lov skal have en repræsentation på minimum 40 procent af hvert køn i deres bestyrelser. Hvis ikke kan de tilslutte sig et forslag om, at ”alle bestyrelsesposter skal opslås offentligt”. Det sker ud fra betragtningen om, at erhvervslivet er en del af samfundet og skal afspejle demokratiske værdier.

På den anden side står Dansk Folkeparti og regeringspartierne Venstre og Det Konservative Folkeparti, der mener, at det er op til erhvervslivet at beslutte, hvem der skal lede landets godt 39.000 aktieselskaber.

Ifølge den seneste Gallup-undersøgelse for Berlingske Tidende har oppositionen med 90 mandater ”hvis der skulle være valg nu” mod den nuværende regeringsfløjs 85 mandater.

De norske børsnoterede selskaber har flere danske erhvervskvinder i deres bestyrelser end tilsvarende selskaber i Danmark har i deres bestyrelser.

Hovedparten af bestyrelsesmedlemmerne i de toneangivende danske virksomheder er midaldrende eller ældre mænd ”med postadresse i Charlottenlund,” som en ledelsesforsker udtrykker det. Spørgsmålet er så, om denne kendsgerning er et udtryk for en erhvervskulturel adfærd, der er blevet en vane, eller om det reelt er udtryk for, at mænd – i modsætning til udviklingen i politisk ledelse – kompetencemæssigt er bedre disponeret for udfordringerne i erhvervslivet.

Kvinder i overtal: Kvinderne har vægt, når der skal diskuteres ligestilling fra Folketingets talerstol: Efter sidste valg var syv af otte af partiernes ligestillingsordførere kvinder – den ottende var Ny Alliances Naser Khader – og de tog teten, da ”L 93 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd. (Kønssammensætning i offentlige udvalg m.v.)”  var til 1. behandling 15. januar i år. Det var med dette forslag, at Folketingets formand Thor Pedersen (V) mente, at regeringen gik for vidt i sin kamp for ligestilling mellem kønnene.


Julie Rademacher (S) – ja til kvote og ja til offentliggørelse af bestyrelsesposter.

Under debatten sagde ligestillingsminister Karen Jespersen (V), at ”der er en grundlæggende tillid til, at kvinder er nøjagtig lige så gode til at bestride hverv som mænd. Jeg synes, at det også er meget vigtigt i denne debat at holde fast i, at der helt grundlæggende er et ønske om ligestilling, og så kan der være forskellige holdninger til, hvad det er for redskaber, vi skal bruge til at fremme den”.


Marlene Harpsøe (DF) – nej til kvote og offentliggørelse af bestyrelsesposter.

Komitéen for god Selskabsledelse, der ”arbejder for at fremme udviklingen i god selskabsledelse” i børsnoterede danske selskaber, består af Lars Nørby Johansen (formand), Mads Øvlisen, Sten Scheibye, Bodil Nyboe Andersen, Henrik Stenbjerre, Finn L. Meyer, Lars Rohde og Hans-Ole Jochumsen. Kvinderepræsentation er 12,5 procent. Der mangler således 37,5 procent, hvis ligestillingsministerens ændring til loven skulle efterleves.

I Folketinget er andelen af kvindelige partiledere 57,1 procent (Enhedslisten har kollektiv ledelse) og i regeringen 36,8 procent, mens antallet af kvindelige bestyrelsesformænd i alle selskabet er 19 procent. Af de godt 120.000 bestyrelsespladser i danske virksomheder er kvindernes andel 23,8 procent i de små virksomheder, 18,5 procent i mellemstore virksomheder og 11,3 procent i de store virksomheder (2005, ”Kvinder i danske bestyrelser”, CEBR). I perioden 1997 til 2005 er kvindeandelen øget fra 21,1 til 22 procent.

Det sker naturligt: Dansk Folkepartis ligestillingsordfører Marlene Harpsøe mener, at diversitet i danske bestyrelse skal ske ved ”en naturlig udvikling”. Hun hæfter sig bl.a. ved, at kvinder er i flertal på de videregående uddannelser og mener, at det på et tidspunkt vil slå igennem på ledelses- og bestyrelsesniveau.

”Vi skal ikke – som i Norge – kvotere os til diversitet. Vi synes, at man skal tage udgangspunkt i kompetencer. Og virksomhederne skal selv kunne bestemme, hvem de vil have i deres bestyrelser og ledelser. I uddannelses- og karrieresammenhænge kan man skubbe til udviklingen ved at gå ind i netværk, finde rollemodeller og benytte vejledere eller rådgivere. I virksomhederne kan man tage initiativ til at give kvinder et lille puf i den rigtige retning.”

Marlene Harpsøe refererer til professor Nina Smiths undersøgelse for ligestillingsministeren (2005) ”Guld værd for bundlinjen”, hvoraf det fremgår, at ”en dansk virksomhed med en kvinde som administrerende direktør i gennemsnit har en bruttoavance på 38 %, hvorimod en virksomhed ledet af en mand ligger på 34 %. En virksomhed med kvinder i topledelsen derimod ligger generelt 7 % -point over bruttoavancen hos en konkurrent uden kvindeligt islæt. Også resultatet efter skat i forhold til egenkapitalen forbedres af kvindelige ledere”. Nina Smith konkluderede: ”Andelen af kvinder i bestyrelsen, inklusiv medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, ser i de fleste af undersøgelsens resultater ikke ud til at have nogen signifikant effekt på, hvordan virksomhederne klarer sig. Det gælder dog ikke for virksomhedens primære resultat i forhold til nettoomsætningen, hvor effekten af flere kvinder i bestyrelsen er signifikant positiv.”

Den amerikanske professor Roy Adler, der leder The Glass Ceiling Reserach Center, konstaterer i sin Fortune 500 undersøgelse, gennemført over 22 år, at virksomheder, der har flere kvinder i bestyrelse og ledelse, generelt forrenter deres egenkapital bedre. Han konkluderer, at det i sidste ende handler om kompetence: ”Derved er de bedste hjerner til rådighed for at lave intelligente og indbringende løsninger for virksomheden.”


Pernille Vigsø Bagge (SF) – ja til kvote og til offentliggørelse af bestyrelsesposter.

Går ind for kvotering: Socialdemokratiet har givet en klar udmelding. ”Vi går ind for en kvoteringsløsning som den norske, med en horisont på fire år,” siger ligestillingsordfører Julie Rademacher (S). Hvis det ikke kan samle parlamentarisk flertal, er hun positiv overfor forslaget om, at alle bestyrelsesposter skal opslås offentligt. Hun mener, at der også kan gøres en indsats for at indarbejde ledelses- og bestyrelsesarbejde i de videregående uddannelser.


Elle Trane Nørby (V)  – nej til kvote og ja til frivillig offentliggørelse af bestyrelsesposter.

SF går som Socialdemokratiet ind for en kvoteordning. ”Der skal krasse midler til. I de senere år er udviklingen gået den forkerte vej. Hvis vi ikke kan indføre en kvoteordning som lov, kan et alternativ være at opslå alle bestyrelsesposter offentligt. Besættelse af bestyrelsesposter sker i dag i meget lukkede kredse og tilkendegivelser på dette område er ikke nok. Erhvervslivet må ind i en forpligtende dialog, så vi får udnyttet ressourcerne ordentligt,” konstaterer ligestillingsordfører Pernille Vigsø Bagge (SF). Hun er blandt initiativtagerne til foreningen Best Women, der køber aktier i danske virksomheder for at få kvinder ind i bestýrelserne for Carlsberg, Novozymes, Lundbeck, GN Store Nord, DSV, FL Smith and IC Companys.

Venstre ligestillingsordfører Ellen Trane Nørby støtter ikke kvotering som i Norge, men vil gerne fremhæve andre initiativer, som at bestyrelsesposter kan opslås offentligt ”på frivillig basis; det kan give virksomhederne flere kandidater at vælge mellem”. Ellen Trane Nørby fremhæver flere aktiviteter, som skal hjælpe med at fremme diversiteten, herunder ”Charter for flere kvinder i ledelse”. En gennemgang af chartrets virksomheder viser imidlertid, at nogle af dem har svært ved at opfylde egne målsætninger. ”Det skal handle om kompetencer,” konkluderer Ellen Trane Nørby.



Tip en ven

 

 

Udskriv artikel
Print artikel