"15 procent kvinder i de største virksomheders bestyrelser"

 

23/01/2009

"Kvinderne burde i de største selskabers bestyrelser udgøre 10-15 procent. Det er der helt klart kompetente kvinder til," mener Agneta Björkman, der er bestyrelsesformand i aCROnordic A/S.

Executive summary: Med en repræsentation på fem procent i de største selskaber er Danmark bunden, når det drejer sig om kvinders repræsentation i bestyrelser. Bestyrelsesformand Agneta Björkman mener, at man skal motivere mere, men undlade kvotering. Aase Hoeck, der har Danmarks største database med kvindelige bestyrelseskandidater, mener, at der er kvalificerede kandidater nok.

Af Peter Horn

Agneta Björkman, 56 år, skjuler bestemt ikke sine kvindelige sider. Men når det kommer til hendes profession, bestyrelsesformand, har hun den skarphed, indlevelse og brutalitet, der signalerer kompetencen til at udgøre en virksomheds øverste ledelse. Aase Hoeck, der gennem de senere år har skabt Danmarks største database med kvindelige bestyrelsesmedlemmer, er da heller ikke i tvivl. Agneta Björkman hører til den stigende gruppe kvinder, der i årene frem vil give de mandlige bestyrelsesmedlemmer kamp til stregen.

Der er mange poster at kæmpe om: ud over de 1.000 poster i de børsnoterede selskaber viser en opgørelse ud fra tal i Danmarks Statistik, at der er over 120.000 bestyrelsesposter at besætte i landets aktieselskaber af varierende størrelse. Agneta Björkman mener, at "kvinderne burde i de største selskabers bestyrelser udgøre 10-15 procent. Det er der helt klart kompetente kvinder til".

Danmark er bagefter: "Danmark er ganske meget bagefter de øvrige nordiske lande, når det drejer sig om at fordele bestyrelsesposter ud fra kompetencer. I Norge har man med kvotesystemet, hvorefter bl.a. de børsnoterede selskaber skal have en repræsentation på min. 40 procent af hvert køn, opnået en mere ligelig fordeling ud fra kompetencer. Selv om jeg heller ikke skal afvise, at kønnet spiller en vis rolle - for begge køn. I Sverige har man ud fra en tidligere regeringstilkendegivelse om en repræsentation på minimum 25 procent kvinder og et mere transparent udvælgelsessystem fået repræsentationen af kvinder væsentligt op, og i Finland har nye tiltag om at være bedre til også at finde kvindelige kandidater, bidraget til at øge repræsentationen," konstaterer Agneta Björkman.

Hun mener, at en øget balance i diversiteten, der også kan omfatte personer af anden etnisk oprindelse og nationalitet, generelt kan styrke en del af de store og mellemstore virksomheder, men at det lige nu vil være fornuftigt at prioritere en styrkelse af den kvindelige tilgang til bestyrelserne.

Erfaring fra begge sider af bordet: "Som kandidat til en bestyrelse skal man have en kompetence, som bestyrelsen har brug for. Det kan dreje sig om økonomisk indsigt, kontrol, marked, men også strategi og vision. Det vigtigste er ofte, at man har den fornødne ledelsesmæssige erfaring, så man har forståelse for direktionens måde at varetage driften på - og sikre, at den sker efter de retningslinjer, som bestyrelsen har vedtaget. Det er i tilknytning til det en fordel, at man som jeg har prøvet at sidde på begge sider af bordet, for det giver indsigt i, hvad man vægter som henholdsvis repræsentant for bestyrelse og repræsentant for direktion, siger Agneta Björkman.

Hun er i dag som som selvstændig rådgiver i ledelse og forretningsudvikling direktør for Vera Consultancy, bestyrelsesformand og partner i aCROnordic A/S, bestyrelsesmedlem i CHP Port and City Development og i en række andre bestyrelser. Ledelserfaringen har hun bl.a. fra posten som finansdirektør for Københavns Lufthavne, adm., direktør i Copenhagen Airports International, finansdirektør i TDC, økonomidirektør i Statens Serumsinstitut og økonomichef i Baltica Forsikring.

Som det hedder i hendes CV: "Har i gennem tyve år arbejdet med forretningsudvikling, strategisk, finansiel og administrativ ledelse nationalt og internationalt. Medlem af en række bestyrelser i danske og norske virksomheder." Og om den uddannelsesmæssige baggrund: "Cand.merc.; har gennemgået diverse top management-programmer fra forsikringsselskabet Baltica, INSEAD, DiEU."

Der burde være over 100: "Når jeg mener, at kvinder har baggrund til at udgøre 10-15 procent i de største firmaers bestyrelser - altså 100-150 mod i dag godt 50 - er grunden, at forholdsvis mange kvinder har gjort karriere i virksomhedernes økonomiske ledelse, der jo tæller mere end f.eks. HR eller kommunikation. En del af bestyrelsens arbejde er at sikre kapitalgrundlaget og kontrollere, at det er til stede. Men også i mere kreative virksomheder er der kandidater at hente. F.eks. inden for medier og markedføring, hvor der er en trend mod, at kvinder i stigende grad gør sig gældende i direktionen," siger Agneta Björkman.

Aase Hoeck.

Hun mener, det største problem for mange kvinder er at "finde tiden til at påtage sig en bestyrelsespost. Hvis man i forvejen har et krævende lederjob og en familie, kræver det sit at følge med i en virksomhed - uanset køn. Det gode er så, at der uddannes flere kvinder på højt niveau, og de har således en bedre platform for karrieren. Dermed er der flere at tage af, og jeg tror det er dér, satsningen skal ligge".

"Mænd og kvinder har forskellig måde at agere på, men når det drejer sig om bestyrelsesarbejde, er man fælles om at dele hinandens kompetencer og man skal sikre en god stemning gennem sin personlighed. Det prøvede jeg bl.a. som bestyrelsesmedlem af den mexicanske lufthavn Inversiones y Tecnicas Aeroportuarias S.A. de C.V. (ITA), hvor vi var en gruppe af mexicanere, franskmænd, spanioler, danskere og en enkelt svensker, nemlig mig. Jeg var den eneste kvinde, men det lod man mig aldrig mærke med," siger hun.

Agneta Björkman mener, at man ved valg af nye kandidater til en bestyrelse skal ud over, hvem man kender og i stedet sætte fokus på kvalifikationerne.

"Det kan diskuteres, om man skal have en valgkomité, som man kender det fra Norge og Sverige, eller om det er et hverv, bestyrelsen selv skal løse. Når man så kommer ind i bestyrelsen, skal man hurtigt kunne markere sine kompetencer og sin personlighed og tage ordet i det omfang, bestyrelsesformanden i sin forretningsorden ikke har dette aspekt med. Det er nok på dette område, at kvinder har det største problem i relation til bestyrelser. Deres profiler er ofte ikke markante nok, og det er sjældent nok at være i headhunterens databaser. De har alt for lidt at lave på dette område."

For mange tantebestyrelser: Direktør Aase Hoeck, der med virksomheden www.karrierekvinder.dk har Danmarks største database med godt 325 kvindelige bestyrelseskandidater, mener, at udbuddet af kvindelige bestyrelseskandidater er i "betydelig vækst og kompetencerne følger med". Hun mener, at "der fortsat er alt for mange tantebestyrelser".

"Jeg vil anslå, at en tredjedel af vore kandidater vil kunne fungere godt i de største virksomheder, en tredjedel vil gøre en god indsats i de mellemstore virksomheder og en tredjedel har kompetencer, der egner sig bedst for de mindste virksomheder. men det er jo sådan, at man som et professionelt menneske udvikler sig, og erfaringerne fra bestyrelsesarbejde i de mindre virksomheder kan jo på et tidspunkt betyde at man rykker op i de større. De fleste af kandidaterne til de store virksomheder har en finansiel uddannelse og ledelsesbaggrund. Og der er stigende efterspørgsel fra it- og softwareudviklingsvirksomheder, samt medicinal- og sundhedsbranchen. Sidste år rekrutterede vi til over 25 bestyrelsesposter. Vi modtager hver dag 2-3 nye henvendelser om at blive optaget i databasen og vi afviser 1-2 om ugen. Så udbuddet er fortsat større om efterspørgslen," konstaterer Aase Hoeck.


Tip en ven

 

 

Udskriv artikel
Print artikel