Magtspillet

 

16/01/2009

Bestyrelsesformand Sanna Suvanto-Harsaae - " Frem for magtkamp er der tale om en magtbalance."

Executive summary: Bestyrelserne tager mere og mere magt fra de adm. direktører. Der er dog mindre tale om en magtkamp end om en mindre tolerance, når det drejer sig om resultater. Det viser sager fra bl.a. A.P. Møller-Mærsk, Coloplast, ISS og SAS. "Markante ændringer i bestyrelsessammensætninger i de kommende år," spår bestyrelsesformænd og ekspert.

Af Peter Horn

Bestyrelsesformænd og adm. direktører i store virksomheder kæmper åbent om magten. Oftest med den adm. direktør som taber - bortset fra kampen mellem bestyrelsesformand Flemming Lindeløv vs. adm. direktør Claus Bræstrup i Lundbeck. Andre virksomheder med brutale skifter har været A.P. Møller-Mærsk, Coloplast, ISS og historisk SAS - striden mellem adm. direktør Jan Carlzon og den kontante bestyrelsesformand Tage Andersen, der ændrede Carlzons "One of five in 95" til det ene ord "bundlinje" og en hurtig koncerncef-exit.

Bestyrelsesformænd og en professor med ekspertise i god selskabsledelse er enige: Bestyrelsens indflydelse på det samlede ledelsesunivers er stigende.

Lille tolerance: "Frem for magtkamp er der tale om en magtbalance mellem bestyrelsesformand og adm. direktør. Den finansielle krise trækker ansvaret grænserne op. Bestyrelsesformanden og bestyrelsen har ansvaret for sparring, kontrol, strategi og ledelsesudvælgelse. Den adm. direktør skal levere de resultater, der aftales med bestyrelsen. Tolerancen er blevet meget lille, hvis resultaterne udebliver."

Det siger Sanna Suvanto-Harsaae. Hun er bestyrelsesformand for danske Babysam og Sunset Boulevard, bestyrelsesmedlem i tyske Symrise AG, svenske Duni AB, Jetpak AB og Candyking AB samt finske Paulig OY og har en fortid som leder i bl.a. Proctor & Gamble og Reckitt Benckiser.

Bestyrelsesformændene får fremover mere at sige i forhold til de adm. direktører. Ansættelse af direktørerne vil ske ud fra virksomhedens driftsmæssige behov.

"Finansdirektørerne, CFO'erne, får større indflydelse i ledelsen. Det giver bedre balance i ledelsen at have en adm. direktør, der kan drive væksten og en CFO, der har fokus på omkostningerne. Denne dualitet giver en bedre kontinuitet, hvis man er nødt til at skifte en af de to."

Fokus retter sig ikke kun mod de adm. direktører og deres resultater.

"Danske virksomheder lever i høj grad af udlandet. Man må spørge, om de har de rigtige bestyrelser i forhold til globaliseringen. Få har bestyrelsesmedlemmer fra andre lande eller med erfaring udenfor Danmark. Implementeringen af corporate governance i relation til at opstille en samlet bestyrelsesprofil og evaluere de enkelte medlemmer går langsommere end i f.eks. Sverige. Alt for få bestyrelsesposter besættes professionelt gennem headhuntere. I Danmark handler det ofte fortsat om, hvem der kender "nogen". Headhunterproceduren kan sikre, at man får et antal kompetente kandidater. Så må bestyrelsesformanden beslutte, om kemien passe," siger Sanna Suvanto-Harsaae.

"Det kan virke brutalt med direktørfyringerne, men det er et signal til stakeholdere om, at bestyrelsen er handlekraftig. Det er derimod sjældent, at en bestyrelsesformand fyres i fuld offentlighed."

Fra bestyrelse til direktion: Hun fremhæver en ny trend, hvorefter der sker skifter fra bestyrelsen til posten som adm. direktør.

Bestyrelsesformand Anders Knutsen - " Snarere balanceakt end magtbalance."

"Vi er ved at få en ny og yngre generation af bestyrelsesmedlemmer, som ledelsesmæssigt har mere i sig. Derfor kan det være et naturligt skift. Jeg kan bl.a. nævne Nils Smedegaard Andersen i A.P. Møller-Mærsk, Jørgen Lindegaard fra ISS og Hans-Kristian Højsgaard fra Georg Jensen. Det er personer med indsigt i virksomheden og derfor ofte bedre klædt på end kandidater udefra."

"Flere af de selskaber, jeg er i bestyrelsen for, er ejet af private equity fonde. I dem er der etableret en trojka, bestyrelsesformand, adm. direktør og en repræsentant for ejerne. Så er man både tæt på strategi og drift. Det er optimalt, fordi hver har sin kompetence og kan tage hurtige beslutninger," siger hun.

Intet forbud mod diktatorer: "I modsætning til grundloven er der intet forbud mod "diktatorer" i erhvervslivet. Derfor skal man i både bestyrelses- og direktionssammehænge tage udgangspunkt i de frie markedskræfter. I forskningen findes der intet entydigt resultat om, at f.eks. en stærk bestyrelse er bedre end en stærk direktion. Dertil er forholdene alt for individuelle," konstaterer CBS-professor Steen Thomsen, ekspert i god selskabsledelse.

Han mener, at magtbalancen i de senere år er rykket mod bestyrelsen og bestyrelsesformanden, mens den adm. direktør har mindre indflydelse.

"Det er bestyrelsen, der ansætter ledelsen. Selv om der ikke er tale om, at bestyrelsen delegerer sine opgaver ud, vedtages op mod 95 procent af de oplæg, direktionen kommer med. I krisetider skal bestyrelsen i sagens natur rykke tættere på direktionen. I nogle tilfælde for at støtte op. I andre for at trække i nødbremsen. Det er bl.a. vigtigt, fordi bestyrelsen i en usikker situation skal markere sin handlekraft i forhold til aktionærerne og omverdenen," siger han.

Professoren mener, at der ikke nødvendigvis er tale om en trend, når et bestyrelsesmedlem overtager posten som adm. direktør. Det kan have sine fordele, at der er forståelse for bestyrelsens holdning, som tilfældet har været i ISS, hvor Jørgen Lindegaard afløse den autonome Eric Ryhlberg.

"Kapitalfonde er gearet på en anden måde som ejere. Det virker som om bestyrelse og direktion i en virksomhed som ISS er har et andet samspil end i børsnoterede virksomheder."

Den vigtige dirigent: "En bestyrelses sammensætning tager oftest udgangspunkt i formanden, der som en dirigent skal finde ud af, om han mangler en klarinet eller en obo i orkestret. Det er givet, at headhuntere kan spille en større rolle i udvælgelsen af disse medlemmer, men det er et spørgsmål, om de får muligheden. Ud fra corporate governance-tilgangen skal bestyrelsesrekrutteringen professionaliseres," mener CBS-professoren.

Professor Steen Thomsen - " Intet forbud mod "diktatorer" i erhvervslivet."

Steen Thomsen mener, at "den amerikanske model" med samme fald mellem ledelse og direktion er på retur. "i de store toneangivende virksomheder er direktørenes andel af boardet i dag nede på 10-20 procent. Det kan dog ikke påvises akademisk, at sammenfald mellem direktør og bestyrelsesformand er en dårligere løsning end den klare adskillelse mellem den "lovgivende" og "den udøvende" magt," siger han.

Klar adskillelse: Anders Knutsen, senest valgt som "Årets bestyrelsesformand" går ind for en klar adskillelse af opgaverne for bestyrelse og direktion. Han er bl.a. formand for Danisco A/S, CBS og næstformand i Topdanmark A/S og Fritz Hansen A/S og tidligere koncerndirektør for Bang & Olufsen A/S.

"Den adm. direktør har intet at gøre i bestyrelsen for børsnoterede selskaber. Det kan sagtens gå i mindre virksomheder med en omsætning på f.eks. 20 mio. kr. I de store virksomheder går jeg ind for en klar todeling, men jeg er imod mere kontrol. Det giver alt for meget administration og generelt kan det være svært at stille noget om mod en direktør, der vil foretage bevidst svindel."

Anders Knutsen mener, at magtbalance i reglen mindre handler om personer og mere om professionel indflydelse.

"Når bestyrelserne i disse tider har større indflydelse på virksomheden, skyldes det jo, at vi alle vil gøre det bedst muligt. Det er bestyrelsens opgave at stille spørgsmål, og det er direktionens opgave at besvare dem."

Bestyrelsesformanden mener, at det er bestyrelsens opgave at "ansætte den adm. direktør og også at sikre, at bestyrelsen fungerer optimalt. Ved rekruttering til bestyrelsen er det en opgave for bestyrelsen at finde ud af, hvad der mangler, og efterfølgende kan man så professionalisere søgningen ved hjælp af bl.a. headhuntere. Men selve udvælgelsen skal bestyrelsesformanden tage hånd om. Det kan også betyde, at man i den situation må benytte sit eget netværk, hvis den rigtige person ikke dukker op."

"i hverdagen skal man sikre, at bestyrelsesformanden og den adm. direktør ikke bliver for meget pot og pande. Det skal ikke virke, som om bestyrelsen ikke har noget valg, når en sag fremlægges på bestyrelsesmødet, fordi sagen allerede er handlet af mellem de to. Så måske er der snarere tale om en balanceakt end om en magtbalance," konstaterer Anders Knutsen.

"Hvis man søger bestyrelsesmedlemmer i sit netværk, skal man være opmærksom på afhængighedsprincippet, altså "hvis jeg nu kommer ind i din bestyrelse, så kommer du ind i min". Tidligere byttede personer fra den ene bestyrelse til den anden så at sige plads. Når der tales corporate governance er vigtigt, at der på det personlige plan er tale om uafhængige bestyrelsesmedlemmer."


Tip en ven

 

 

Udskriv artikel
Print artikel