Selvmotivation med repetitionsteknik

Stig Rossen*

Musicalstjernen, skuespilleren og sangeren Stig Rossen har udviklet en særlig repetitionsteknik for at holde entusiasmen oppe i bl.a. hovedrollensom Jean Valjean i "Les Miserables". Den har han opført over 1.400 gange i syv lande. Ideen fik han fra filmen "Groundhog Day" med Bill Murray og Andie MacDowell. Stig Rossen siger, at  teknikken kan bruges af alle med trivialarbejde, og han tror, at det kan hjælpe mange til en bedre professionel tilværelse. Stig Rossen bor og arbejder i London, hvorfra han satser på en videre international karriere.

Når man har spillet den samme rolle på teatret  1.400 gange - otte gange om ugen - kan man blive fristet til at køre på automatpilot.Sådan har jeg bl.a. haft det med rollen som Jean Valjean i "Les Miserables".

Derfor er det spændende at finde nye ting at sætte fokus på: Sminkningen, publikum, sine medspillere, musikken eller en nuance i sin egen præstation. Det hører ikke kun teatret til: Denne repetitionsteknik kan også bruges af mennesker, der morgen efter morgen møder på jobbet og skal lave de samme ting foran den samme computer.  En stewardesse, der skal sige og gøre de samme ting dag ud og dag ind,  en sælger i en skobutik eller en kassedame i et supermarked.

Jeg har også selv brugt repetitionsteknikken på turneer, hvor man aften efter aften giver det samme, nøje indøvede repertoire, men for et nyt publikum.  Det er jo sådan, at ens publikum, ens marked, ikke vil have gentagelser. De vil have, at man for dem præsterer det unikke. For mig er det publikum. For andre er det arbejdsgiveren eller kunden.

Det kommer sådan set ud på ét. Fundamentalt handler det om dine forventninger og krav  til egne præstationer og om forventningerne hos dem, dine præstationer er rettet mod.

Jeg tror, det er vigtigt, at man har visioner med, også når man skal udføre, hvad de fleste på et eller andet sæt vil betegne som  trivialarbejde: Jeg udviklede den særlige repetitionsteknik for at holde entusiasmen oppe i bl.a. hovedrollen som Jean Valjean i musicalen over Victor Hugos  "Les Miserables". Den har jeg spillet over 1.400 gange i England, Singapore, Hong Kong, Seoul og Cape Town samt i København, og jeg måtte på et tidspunkt erkende, at det var ved at køre lidt  for meget på rutinen.

Repetitionsteknikken handler om at sætte fokus på nye ting, selv om rammerne er de samme.

Jeg blev inspireret til den, da jeg så filmen  "Groundhog Day" - på dansk "En ny dag truer"  - med Bill Murray som Phil og Andie MacDowell  som  Rita. 

Den handler om en mand, Phil, der gennemlever den samme dag igen og igen det samme sted med de samme mennesker. Rita får ham til at forstå, at han ved at se tingene på en ny måde er i stand til at se gentagelsen som noget spændende.

Det  kan jeg og andre bruge såvel  professionelt som privat. Netop ved at finde nye vinkler på de vante rammer kan man kreere både spænding og begejstring. Derfor handler det i sidste ende heller ikke kun om en teknik, men også om et livssyn.

Som skuespiller og musicalsanger i London kan man være glad for at have arbejde. Konkurrencen er benhård.Baggrunden for, at man har en rolle - og i mit tilfælde en hovedrolle - er naturligvis, at man gør det godt, og at producenterne føler, at man er den bedste til at fylde rollen ud, få publikum til at vende tilbage og trække et nyt til. 

Det er jo sådan med de store opsætninger især i  London og New York, at de kører i årevis, og derfor handler det for publikummet ikke blot om at se stykket. Det drejer sig også om at se den og den i en bestemt rolle, og så sammenligne, hvorledes samme rolle blev udfyldt af en anden favoritskuespiller.

Hvis man derfor skal fastholde rollen - der jo i reglen i starten spilles af et etableret navn - er man nødt til at tilføre rollen ny dynamik hver aften. Man ved jo aldrig, hvornår gengangerne blandt publikum kommer.

Når man har spillet den samme rolle i en længere periode,  kan man blivefristet til at vælge den lette løsning. At  komme på teatret i sidste øjeblik og spille på rygraden. Sådan er det ikke med repetitionsteknikken. 

Her handler det for mig om at leve mig ind i rollen og afkaste min egen identitet. Sidde i sminkerummet og være opmærksom på den mindste detalje. Tænke rollen igennem og finde et sted, hvor jeg i forhold til aftenen før føler, at jeg kan gøre det bedre. Være opmærksom på, om der er steder, hvor jeg kan falde bedre ind i forhold til orkestret og musikken. Når tæppet går, er det et spørgsmål om at sanse publikum.  

Det skaber en ny spænding, når man på denne måde finder en ny udfordring og har noget at kæmpe for. Denne teknik er ikke unik for mig eller for min profession. For at tale i en metafor handler det om at acceptere rammen og koncentrere sig om billedets indhold.

Jeg er glad for, at rollen som Jean Valjean har bragt mig frem i det internationale rampelys som en  efterspurgt musicalsanger, og jeg overvejer nu, om jeg skal satse på Broadway i New York, hvor "Les Misarables" lige som i London  har været en årelang succes. I modsætning til i Danmark, hvor befolkningsunderlaget er for lille, kan succes opsætninger køre i årevis og for fulde huse i bl.a. London og New York, der begge har image som betydende teaterbyer.

Det indebærer en betydelig efterspørgsel efter skuespillere og musicalsangere, der har kraft til at fastholde og udbygge deres præstationer over en lang horisont i én bestemt rolle. Stjernerne bliver en mærkevare på linje med selve stykket.

Repetitionsteknikken indebærer imidlertid også, at man skal sikre sig luft både rent professionelt og privat. På det private område investerer jeg meget i at holde ferie med familie og venner. Det er vigtigt at lade op med dem man holder af, og som holder af én. Professionelt finder jeg bl.a. ny inspiration ved at tage på turne andre steder som f.eks. i Danmark, hvor jeg så inden for forholdsvis kort tid kommer rundt i landet og tager pulsen på publikum.

På en turne handler det meget om gentagelse. Man er på scenen 2x50 minutter med det samme repertoire,for skal det være topkvalitet, kan man ikke tillade sig at improvisere for meget. Her handler det om at kunne sit håndværk og levere varen så godt som muligt. Det gør egentlig ikke den store forskel, hvad enten man er kunstner eller kontormand. Man kommer altid lidt længere, hvis man gør sit bedste og har en professionel entusiasme.

Repetitionsteknikken handler altså om at aktivere nogle kreative kræfter i sig selv og se den kendte situation, man går ind til - privat eller professionelt - med nye øjne. Man skal sætte fokus på en bestemt ting, en detalje, og så arbejde på at påvirke den eller gøre den bedre. Hvis man nu har et rigtig trivielt job - f.eks. i et callcenter -  hvor man sidder foran en computerskærm og taler med folk i telefon - kan det være at give disse mennesker en ekstra oplevelse. Men det kan også være at  påvirke arbejdsklimaet positivt, så man er omgivet af mennesker, der er glade, fordi man selv er det.  Smil, professionalisme, imødekommenhed og livsglæde smitter. Prøv det selv!

* fortalt til Peter Horn, Active Management & Communications © 2000